Skriv en kommentar
I Mumbai findes en frokostordning kaldet Dabbawala-systemet. Det er en kæmpe operation, hvor madpakker hver dag i hundredetusindvis hentes fra kundernes hjem og fragtes via cykel og tog til den enkelte arbejdsplads, så maden ligger klar til frokostpausen.
Ila er husmoder, og en af de mange der har glæde af Dabbawala-systemet. Kærligt og omhyggeligt tilbereder hun sin mands madpakke, og bygger et sandt tårn af metaldåser fyldt med lækkert hjemmelavet indisk mad. Hver dag håber hun på, at maden hun serverer for sin mand, vil blive spist op, i en skinger tro på at dette vil kunne redde deres agterud sejlede ægteskab.
Sajaan er en ældre ensom herre, som hastigt nærmer sig sin pension. Enkemanden får sin madpakke dagligt leveret fra en restaurant, lige indtil det umulige sker – en madpakke leveres forkert. Det er naturligvis Ilas madpakke, som Sajaans smagsløg pludseligt beriges af. Misforståelsen fører til en rørende brevudveksling mellem de to ensomme sjæle.
Sanserig og enkel historie
The Lunchbox fortæller en enkel og kærlig historie, om to mennesker, der genfinder livsglæden i hinandens korrespondance. Der er ikke noget synderligt overraskende eller nyskabende i den fortælling. Det skulle da lige være for dens, sanserige nedsænkning i indisk (mad)kultur. Det er lige før man kan lugte krydderierne i biografsalen, og lysten til at tage på den nærmeste indiske restaurant er stor, så snart de endelige tekster ruller på skærmen.
Historien om Ila og Sajaan fortælles med en fin balance mellem det søde og bittersøde. I et stille og roligt tempo føres vi nænsomt ind i deres hverdag, med alt hvad det medfører af usikkerheder, drømme og fortrydelser. Præcis ligesom brevudvekslingen mellem Ila og Sajaan er The Lunchbox både intim og samtidig fortalt med en vis distance. Vi forbliver tilskuer til deres langsomt blomstrende forhold - kigger udefra og ind på deres helt særlige venskab.
Flot underspillet skuepil er virkningsfuldt
Irrfan Khan spiller Sajaan, og det gør han fremragende. Han er en karismatisk skuespiller, som forstår styrken i at underspille sine følelser. Han er næsten allerbedst, når han kommunikerer uden ord og får givet hemmelige dybder til Sajaan gennem nogle særdeles udtryksfulde øjne. Nimrat Kaur er ligeledes god i rollen som den unge husmoder Ila, som desperat søger anerkendelse fra sin mand, men i stedet finder den i en fremmedes skriverier. The Lunchbox er simpelthen utroligt velspillet, hvilket både gør den simple historie rørende, troværdig og engagerende.
Stille og velspillet drama
Trods det fine skuespil og den søde historie må man vente forgæves på nogle synderlige store overraskelser i filmen. Det er en lille historie, der fortælles uden nogen særlig variation i tone eller tempo. The Lunchbox er et stille og velspillet romantisk drama, som dvæler ved to personers ny fundne intimitet, og den tiltrængte livsglæde dette bringer til dem hver især.
