Skriv en kommentar
Christian Bale, som vi ellers bedst kender fra American Psycho, har eftersigende tabt hele tredive kilo inden optagelserne til filmen. Han er da også uhyggeligt tynd, og vi ser til overmål hans semi-nøgne krop, og kan ikke lade være med at væmmes en smule, når han vandrer rundt som et skelet i en verden hvor mørket har magten.
Maskinarbejderen Trevor Reznik ( Bale), er en dag uforvarende skyld i en arbejdsulykke hvor en af hans kollegaer mister en arm. Reznik lider i forvejen af insomnia og har ikke sovet i et år. Han er kronisk træt, tynd og ensom. De eneste mennesker han har et forhold til er luderen Stevie (Jennifer Jason Leigh) og en servitrice i en lufthavn, hvor han drikker kaffe hver nat på sin søvnløse vandren.
Samtidig hjemsøges han af syner og en eller anden efterlader mystiske beskeder i hans lejlighed. En gennemgående person i hans forestillingsverden er Ivan. En mystisk person, der forfølger ham og som åbenbart kun Reznik kan se.
The Machinist er en rejse ind i et besynderligt univers. Det hele er dystert og mørkt, og stemningen kryber helt ind under huden. Man sidder fastlåst i sit sæde og glemmer næsten helt at trække vejret. Billederne er vanvittigt flotte og holdt i blågrå toner, der i den grad hjælper den ubehagelige stemning på vej. Det eneste der bryder den monotome farvemasse er den mystiske Ivan, der kører rundt i en meget rød bil, der fanger vores opmærksomhed, og forstyrrer det mørke. Som filmen skrider frem henledes tankerne på Lynch eller måske først og fremmest Kafka. Navnet Reznik virker også lidt østeuropæisk, og man føler sig virkelig til tider hensat til et surrealistisk univers, der er som taget ud af processen. Lige som hovedpersonen aner vi simpelthen ikke hvad der foregår, og hen ad vejen holder man helt op med at gætte. Man lader sig blot forføre af den fantastiske stemning. At Christian Bale har tabt sig så meget til rollen klæder ham ike ligefrem, men det forstærker oplevelsen af filmen. Vi føler ham, kommer helt ind bag øjnene på ham og føler os ligeså fortabte som han. ” Hvis du var tyndere, ville du ikke eksistere,” bliver der sagt til ham flere gange. Og det er netop mantraet i denne film, for vi ved ikke hvad vi skal tro på. Hvem eksisterer og hvem gør ikke? Virkeligheden hvis den findes, forvrænges og bliver til noget helt andet som vi får lov til at se gennem den magre mands øjne. Det er vanvittigt og vanvittigt godt tilmed.
Christian Bale er fremragende som den paranoide Trevor, og hvis man nogensinde taler om en skuespiller der går i ét med sin rolle, er det vist også tilfældet her. Bale er uhyggeligt ærlig og ligefrem i sin portrætering og man kan kun forlade biografmørket i beundring over hans præstation.
I gode biroller er Jennifer Jason Leigh også fremragende ligesom Michael Ironside der, i rollen som den uheldige enarmede kollega, spiller stilsikkert og med nerve.
The Machinist er en af den slags film, hvor man først får løsningen på gåden til sidst, hvor alting også vendes 180 grader og det er meningen at man skal overraskes. Desværre er følelsen lidt blevet ødelagt af denne trend, der siden Den Sjette Sans, har hjemsøgt thrillergenren. Man forventer at intet er som det ser ud, og i stedet for at tænke wauw, trækker man blot på skuldrene med forventningerne opfyldt. Forklaringen på hele historien i the Machinist er hverken god eller dårlig, men trods alt plausibel. Men det er ikke den man skal se filmen for. For historien bæres gennemført godt af skuespillerne, den fremragende billedside og manuskriptet eller historien er slet ikke dårlig. The Machinist er helt klart et bekendtskab værd, og kan især anbefales til folk der sætter pris på hurtig hjertebanken og svedige håndflader
