Nogle gange slår man korsets tegn og tænker på hvad højbetalte og velansete skuespillere foretager sig, når de stiller op til små film som har en handling som er set før eller meget simpel. Men nogle gange holder det et hundrede procent, og filmen her er et levende bevis på at små projekter godt kan ende med et flot resultat.
The Maiden Heist er vist det man kalder en rigtig røverkomedie, for netop røvere er lige nøjagtig hvad Morgan Freeman (Driving Miss Daisy), Christopher Walken (Deer Hunter) og en nøgen William H. Macy (Fargo) ender som. Fredsommelige kustoder, der ikke sådan bare lige vil acceptere ændringer i opsætningen af det kunstmuseum de alle arbejder på. Faktisk er det selveste Danmark der skal overtage de aldrende værker - en mindre detalje at det lige er vi rød/hvide typer der henvises til. Men mindre detalje er det ikke at kustodernes elskede værker skal væk. Derfor får Morgan Freemans rolle Charles den friske idé at kunstværkerne skal beholdes ”privat”. Kopier af værkerne fabrikeres, og så skulle stien være lagt til at få byttet om på de ægte varer.
Byttet om bliver der, men bestemt ikke lige som vores helte havde forestillet sig. For en skudsikker amatørplan holder naturligvis ikke. Mange ting går galt, ikke mindst fordi Rogers kone (spillet af Marcia Gay Harden – Mystic River) blander sig lige rigeligt, og pludselig er Roger på vej på kærlighedsrejse til Florida frem for at passe tyveri-planen som aftalt. Humoren er velafbalanceret, blandet mellem replikker som giver smil på læben samt situationskomik som lægger sig op af ”Klovn-materiale”. Filmen er ikke specielt promoveret herhjemme og kan udefra set godt ligne ”endnu en i mængden” af film, hvor der skal stjæles ting fra egen konto. Men disse gamle tossehoveder, har masser af tilvækst at byde på og The Maiden Heist er og bliver en rigtig vittig og sjov forestilling.
Skuespillerne er velcastede og specielt Christopher Walken har en dejlig underspillet gestikulation, men også en mimik der siger det hele i forhold til at være ”tyv og samtidig være under tøflen hjemme hos konen Rose. En af filmens største præstationer er helt afgjort at kunne skildre situationen og dens medvirkende så grundigt og stadig skævt og karikeret. Det sker altså på under 1½ time. Lad dette være en opfordring til stadig at støve udlejningshylderne af for film som ikke nødvendigvis har været opsat i biograferne.
Der er ikke noget ekstra materiale på udgivelsen.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.