Skriv en kommentar
En bemandet mission til Mars overraskes af en voldsom storm. Vragstykker river sig løs og astronauten Mark Watney (Matt Damon) bliver ramt og blæst væk. Den øvrige besætning tror, at han er død og de må evakuere planeten i al hast. Men Watney er ikke død. Slået halvt fordærvet vågner han op i en kæmpe rød sanddynge midt på den øde og fjendtlige planet. Med sparsomme forsyninger tvinges han nu til at bruge al sin viden, humor og ånd i en ekstrem kamp på overlevelse, samtidig med at han må finde en måde at signalere til Jorden, at han stadig er i live.
Det er Ridley Scott, der har instrueret filmen. Han er kendt for både de fortræffelige klassikere Alien – den 8. passager (1979) og Blade Runner (1982), men også for Thelma og Louise (1991), Gladiator (2000), som han i øvrigt vandt en oscar for, og i nyere tid for den knap så vellykkede og noget omdiskuterede, Prometheus (2012). Scott har med andre ord både lavet helt fænomenale film, og andre knap så gode, og hører man til dem, der var skuffede over Ridley Scott i forhold til Prometheus, bør man skynde sig alt hvad man kan og ind og se The Martian, så man kan få genoprettet tilliden til Scotts evner som instruktør. For han rammer virkelig hovedet på sømmet her.
Man tror på at det er Mars, man er på. 3D-formatet kommer til sin ret med smukke billeder af røde bjerge og sandørken, der viser en fjendtlig, bjerg-knoldet og øde planet. Videnskaben er tilpas sandsynlig og det der sker, er plausibelt. Og så formår Ridley Scott, at få det aller bedste ud af hver og én af skuespillerne, og det er imponerende.
Den indledende storm er dramatisk og vi fornemmer stressen ved den ekstreme situation i en sådan grad, at man ind i mellem holder vejret. Skuespillet fra Matt Damon, der her spiller Mark Watney, er sublimt. Damon har efterhånden spillet et væld af roller (Bourne-filmene, Elysium 2013, The Talented Mr. Ripley 1999, We Bought a Zoo 2013, og mange andre), men han formår at ikke bringe skyggen af sine tidligere roller med ind i denne rolle. Det er en helt ny karakter vi ser, som troværdig videnskabsmand der kan sit kram. Watneys største styrke er evnen til at prioritere og hans til tider temmeligt sorte galgenagtige humor som Matt Damon leverer med stor overbevisning. Den ukuelige humor får et fint stænk af galskab, da Watney endelig er kommet i kontakt med NASA og beder dem kalde ham Kaptajn Rødskæg, fordi han har konstateret, at hvis lovgivningen fra Jorden gælder på Mars, så vil han teknisk set være en rumpirat i international farvand.
Også Jessica Chastain (kendt fra bl.a. Interstellar 2014 og Zero Dark Thirty 2012), der her spiller kaptajn Lewis, som er kaptajn for missionen, er værd at nævne. Hun er seriøs i rollen og formår ligeledes at præsenteres os for en troværdig og unik karakter, der har samme underspillede humor som går igen i hele filmen, og giver en skøn dybde karaktererne i mellem. Det er en fornøjelse at se, og galgenhumoren er tilpas underspillet til ikke at kamme over.
Plottet er relativt simpelt. En mand strander på et øde sted og skal overleve til nogen kan komme ham til undsætning. Men selvom det øde sted er noget så eksotisk som en fremmed planet, er der ikke de store overraskelser og filmes styrke ligger i skuespillet, karaktererne og de plausible detaljer.
Manuskriptet bygger på en roman skrevet af Andy Weor, hvor de videnskabelige aspekter i stor udstrækning er understøttet af teori. Det er bevaret i filmen, og man fornemmer det tydeligt for selv med en begrænsede viden om astrofysik og botanik, kan man forstå logikken og følge konsekvenserne af de forskellige forsøg. Selvom en storm af den kaliber vi ser i filmen, er en fortællermæssig frihed, da det ikke kan lade sig gøre med den store tyngdekraft, der er på Mars, er resten så troværdigt, at man køber dette aspekt også. Der noget befriende over en science fiction film, der tager videnskaben så alvorligt, at den gør sig umage med troværdigheden, og ikke efterlader nogen løse ender.
The Martian bør ses på stort lærred i biografen, og helst i 3D, for formatet kommer virkelig til sin ret i de smukke landskaber. Derudover er det en rigtig god fortælling, der er nem at forholde sig til, og skuespillet er imponerende. Så hent fluks din kammerat, kæreste, kone eller mand, grib en gang popkorn på vejen, og lad jer så ellers underholde af dette formidable rumeventyr!
