Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence



Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Blu-Ray anmeldelse

The Mummy

4. januar 2018 af Teddy Tofte

2 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

The Mummy billede

Universals såkaldte “Dark Universe” kickstarter med ”The Mummy” – og det var nok ikke lige sådan en god idé.

Filmstudiet Universal har ikke så mange superhelte at gøre godt med, men til gengæld sidder de på en guldmine af klassiske monstre, som skriger efter at blive filmatiseret med de moderne tekniske vidundere. Håbet er, at man kan samle filmmonstrene i et samlet univers, som de har tænkt sig at kalde for ”Dark Universe” (med monstre som Mumien, Frankenstein, Dracula, Wolfman m.m.). Det lyder nu også som en rigtig god idé, hvis man har tænkt sig at konkurrere med Marvels og DC’s filmiske universer. Først på samlebåndet til at blive udgivet er ”The Mummy”, en nyfortolkning som er frisk, hurtig og som har Tom Cruise i hovedrollen – en opskrift til succes. Desværre er ”The Mummy” ikke helt en succes, men mere et produkt som hiver og slæber i alt muligt for at være hip og smart. Plottet er kedeligt, gentagende og alt for kompleks, som om man har fulgt en guide til at skrive et manuskript i stedet for at være kreativ, og filmen er måske til tider underholdende, men den starter ikke en positiv trend for dette nye filmiske univers.

I England, mens man er ved at udgrave plads til et nyt tunnelsystem, finder britiske arbejdere et arkæologisk fund: en farlig egyptisk rubin, som har været begravet i tusinder af år. I Irak overlever skattejægerne/amerikanske soldater Nick Morton (Tom Cruise) og hans ven Chris (Jake Johnson) et fjendtligt angreb. Et luftangreb afslører en ældgammel egyptisk grav under sandet. Nick og Chris, sammen med den mystiske Jenny (Annabelle Wallis), trænger ind i graven og opdager, at en egyptisk prinsesse, Ahmanet (Sofia Boutella), blev begravet der og forbandet til evig tid, fordi hun myrdede sin far og hans familie. Da Ahmanet bliver vækket til live og stadig har brug for at dræbe for at vække en gammel ånd, Set, til live, ender hun med at frigøre et rent helvede på det moderne samfund.

“The Mummy” er langsom i starten, og det tempo kommer aldrig helt op og køre. Actionscenerne er spredt for alle vinde, og de fleste af dem blev allerede vist i trailerne. Filmen vader gennem baggrundshistorier og karakterudviklinger uden at stoppe og tænke over, om publikummet er med på, hvad der foregår. Forskellige bihistorier sammenfletter sig med kernehistorien og karaktererne med kvælende kompleksitet. Det skal ikke forstås, at filmen er svært at følge med i, men slutpunktet formår at blive dækket af et slør af spørgsmålstegn. Det må man selvfølgelig regne med, når ”The Mummy” er en del af et større univers, men denne films formål føles vag og scenerne virker ikke særlig godt syet sammen. Meget af det virker, som om det kunne blivet klippet sammen med enhver anden Tom Cruise-film fra det sidste årti. Den eneste forskel er bare, hvad han skyder på og hvor han skyder henne. Filmen kæmper med at finde en rytme og noget, der ligesom kan fange publikummet. Men selv med en skarpere fortælling og mere effektiv klipning, er det tvivlsomt, at ”The Mummy” kunne være blevet så meget bedre, end det produkt vi fik.

Rollebesætningen søvngænger gennem filmen – Cruise løber stadig, som han altid gør, og han gør det skam godt nok – men det er også svært at lave de helt vilde udskejelser, når manuskriptet har sine begrænsninger, som forhindrer skuespillerne i at skinne. Filmen, derimod, er god til at blande de virkelige elementer sammen med de computeranimerede effekter, hvilket er et vigtigt element at have med. Men det føles alligevel alt sammen hult. Skurken er ikke mindeværdig, slutpunktet efterlader karaktererne og historien i en underlig situationen, og filmens overordnede tone er en kontrast mellem sommeractionfilm, tør humor, grandiose effekter og lokationer. ”The Mummy” mangler replikker og den ligefremme metode, som de gamle film i serien havde for sit publikum, og den legesyge tone, som Brendan Fraser-filmene havde. Filmen har ingen form for identitet, ej heller et egentligt formål. Den tilfredsstiller som intet andet end en popcornfilm, slet ikke som en kickstarter til et nyt monsterunivers. Filmen har brugt for meget tid på præsentationen og ikke så meget på hverken hjerte eller identitet.

Blu-Ray: Universals udgivelse er ingen pragtpræsentation. Det ser godt ud, det lyder godt, men der var intet ud over det sædvanlige ved denne udgivelse.

Ekstramateriale: 4 stjerner for dette, da der er en del at vælge imellem.

Fraklippede scener (4 min. 52). Cruise & Kurtzman: A Conversation (21 min. 15): skuespilleren og instruktøren snakker om filmen. Rooted in Reality (6 min. 52): filmholdet snakker om at bruge den virkelige verden i forbindelse med en Mumie-film. Life in Zero-G: Creating the Plane Crash (7 min. 32): Cruise snakker om at skabe den scene, hvor flyet styrter ned. Meet Ahmanet (7 min. 39): et nærmere kig på Sofia Boutellas karakter. Cruise in Action (6 min. 9): filmholdet snakker om det gode ved at have Cruise i filmen og om actionscenerne. Becoming Jekyll and Hyde (7 min. 10): et nærmere kig på Russell Crowes karakter. Choreographed Chaos (6 min. 35): om at filme på bestemte steder i filmen. Nick Morton: In Search of a Soul (5 min. 43): et nærmere kig på Tom Cruises karakter. “Ahmanet Reborn” Animated Graphic Novel (3 min. 52): en animeret tegneserie om Mumien. Audio Commentary med Alex Kurtzman, Sofia Boutella, Annabelle Wallis og Jake Johnson.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Universal Pictures.

Titel: The Mummy
Original Titel: The Mummy
Premieredato: 26. oktober 2017
Instruktør: Alex Kurtzman
Skuespillere: Tom Cruise, Russell Crowe, Courtney B, Vance, Sean Cameron Michael, Annabelle Wallis, Jake Johnson, Selva Rasalingam, Sofia Boutella, Stephen Thompson, Marwan Kenzari, Simon Atherton, James Arama, Matthew Wilkas, Sohm Kapila, Rez Kempton, Erol Ismail
Spilletid: 110 min.
Selskab: Universal Pictures, 2017
Genre: Action , Adventure , Fantasi , Gyser



banner
Overskrift Højre Block
Vaiana 2
It Ends With Us ...
WICKED
Heretic
Sasquatch Sunset...
Kærlig hilsen, H...
Gladiator II
ARCHITECTION
THE ROOM NEXT DOOR
Girl You Know It...



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...