Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Det midaldrende ægtepar Henry (J. K. Simmons) og Helen (Clara Seymour) bliver en dag i 1986 (ikke i -78 som DVD-coveret oplyser) ringet op fra hospitalet. Deres søn, Gabriel (Lou Taylor Pucci), som de ikke her set i snart 20 år er blevet indlagt og opereret for en svulst i hjernen. Den søn de finder har ingen erindringer fra efter -68. Til gengæld opdager de vha. af en musikpædagog, at de ved at spille 68-ernes musik kan møde den levende og varme søn, som de mistede dengang.
Ikke uden grund hedder filmens litterære forlæg ”Den sidste hippie”, et essay fra Dr. Oliver Sacks´ bog ”An Anthropologist on Mars” (1995), for filmen er en elegi over Ungdomsoprøret ikke mindst i form af 68-ernes fremragende musik. Det er dybt ironisk og ikke uden humor, at den bedste rockmusik er henvist til et hospital for folk der har mistet hukommelsen, når det måske er de efterfølgende generationer der har problemer med at forstå ikke mindst den kulturelle eksplosions betydning.
Men filmen er også en øm fortælling om betydningen af, at finde hinanden generationer imellem, inden det er for sent. Faderens erkendelse af, at det er sønnens musik der bringer dem begge til live igen og ikke den musik faderen opdrog ham med – men at sønnens oprør og musikalitet ikke mindst næredes af faderens musiske engagement er smukt skildret.
Filmen bevæger sig faretruende tæt på det sentimentale og ofrer også gerne noget troværdighed i den gode histories tjeneste, fx når faderen og moderen spilles af de samme skuespillere dengang og nu, så slår makeuppen knap til, men man tilgiver den gerne netop for den gode historie, de gode skuespillere og ikke mindst for den fremragende musik, som der citeres rundhåndet fra: Bob Dylan; Grateful Dead; The Beatles; The Rolling Stones; Crosby, Stills, Nash & Young; Buffalo Springfield; Simon and Garfunkel.
Det ironiske hip til nutiden er størst i historiens og sønnens stadige kredsen om ”The Dead” aka ”Grateful Dead”, der sådan set stadig optræder (frontfiguren Jerry Garcia døde i 1995) - 68 lever! Sønnen nåede aldrig en koncert dengang med gruppen pga. faderens modstand, nu kan faderen passende gøre det godt igen. Ikke et øje er tørt.
DVD-ens ekstramateriale er sparsomt: trailers og et slideshow.
Another World Entertainment.
