Skriv en kommentar
Igennem de seneste år, er vi blevet vant til at dramatiske scener og brutalitet b.la. i den populære tv-serie "Vikings". Nu er tiden kommet til et vaskeægte vikingedrama, hvor skandinaviske skuespillere og producenter har chancen for at vise vikingernes brutalitet.
Amleth (Alexander Skarsgård) har set frem til sin fars, Kong Aurvandil (Ethan Hawke) hjemkomst, men glæder forbliver dog kort. Kongens bror, Fjølnir (Claes Bang) er en forræder, og slår nådesløst hans bror ihjel, og drager den lille Amleth væk. Amleth sværger på at få hævn og redder hans mor, dronningen Gudrun (Nicole Kidman). Flere år efter får han chancen, og bevæger sin til Island for at få hævn over farens død.
Det er sådan set imponerende i sig selv, at man kan gøre en pæn mand, som Alexander Skarsgård, så utrolig grim og modbydelig. Selvom vi ser Amleths motivation for hævn, så er han særdeles modbydelig – og det kan være svært at se, hvordan man skal finde noget sympati for hans handlinger.
Claes Bang har også en stor rolle i dette drama. Ganske velfortjent, og han gør det også godt. Problematikken er det moralske kompas, som ingen af vores hovedrolleindehavere har. Når man sætter to ulidelige karakterer op imod hinanden, vel opmærksom på, at en af dem vil tabe, så skal der sættes nogle rammer op for noget sympati, så man fortsat holder med dem. I stedet for vi to karakterer, som brutalt myrder og hersker over folk – fordi de kan.
Filmen er blevet optaget på Island, og det er givet utrolig flotte billeder. Det er ganske enkelt en film, som fornuftigt har brugt budgettet på det rå miljø og kampsekvenser. Dette er rigtigt flot og imponerende, men historien halter desværre. Selvom instruktør Robert Eggers har været interesseret i at vise vikingernes skik og fortælle et hævndrama – inspireret af Hamlet, så bliver det aldrig rigtig spændende med de usympatiske karakterer i hovedrollerne.
”The Northman” er visuel smuk og kampsekvenserne er imponerende og brutale. Desværre er der intet spændende ved karaktererne. Alexander Skarsgård og Claes Bang gør det så godt, som de nu kan, men har ingen hjælp fået fra manuskriptforfatterne. At se en humorforladt film på 2, 5 time – det er ret hårdt.
