Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Marvel har uden tvivl skabt en trend. Hvor man i franchises førhen blot lavet en række fortsættelser, er man nu noget til et punkt, hvor spin-offs der skaber en større sammenhæng, er at foretrække. Det er nu også en smart forretningsmodel, for man behøver skam ikke se “Iron Man” før man ser “Thor”, og det åbner op for et publikum, der ikke nødvendigvis ivrigt følger med i samtlige film i franchisen. “The Conjuring” var en enormt succesfuld gyserfilm, der på samme måde åbnede op for en række spin-offs, og der er skam flere på vej. “Conjuring-verse”, som man kalder denne franchise, består indtil videre af to “The Conjuring” film, to “Annabelle” film og nu en “The Nun” film. Som sagt er der fortsættelser på vej til alle tre af disse samt to mere selvstændige film. Nej, man behøver hverken se “The Conjuring” eller “Annabelle” for at se “The Nun”, men spørgsmålet er mere, om man behøver at se “The Nun” for at følge med i fremtidige film, og det håber jeg virkelig ikke, for det er en film, jeg meget gerne vil fortrænge.
Her to dage efter at have set filmen, er jeg allerede i tvivl om plottet. Det er så spinkelt, underforklaret og ligegyldigt for filmen, der hovedsageligt består af mennesker, der går rundt i mørket og venter på at få en masse chok. Jeg talte 21 i alt i filmen, og det er en hel del. Tilbage til plottet - filmen foregår i 50’erne, og her skal en præst og en undersåt undersøge et nonnes selvmord på et kloster, hvor en ond dæmonisk skikkelse jagter dem. Det er faktisk nogenlunde, alt historie og karakterudvikling man får ud af fortællingen, hvor stort set intet sker i den vel nok længste halvanden time i mit liv. “The Nun” er uden stemning, følelse for uhygge, historie, karakter, kant og spænding. Det er 21 såkaldte jump scares med en utilfredsstillende afslutning, og derfor en monoton opvisning i, hvor røvsyg en gyserfilm kan være. Her er intet at hverken grue eller grine af, derimod kan filmens sagtens bruges som torturredskab, hvis folk gerne vil kede deres fjender ihjel.
Instruktøren Colin Hardy stod ellers bag den fine irske gyser “The Hallow”, der ellers sjovt nok også led under det monotone, men netop kunne noget med spænding og opbygning. Hardys kendemærker er til stede i “The Nun”, men når hverken fortælling eller opbygning udvikler sig, viser de sig som tomme og hule. De forholdsvist ukendte skuespillere Demian Bichir og Taissa Faminga optager stort set hvert et billede i filmen, og laver ikke meget andet end at rende rundt og se skræmte ud. Materialet er skam heller ikke stærkt nok til noget andet, så det er svært at bedømme dem, da alle andre ville virke ligeså ligegyldige i rollerne.
Det eneste som filmen skal have lidt kredit for er to ting - klosteret er fin scenografi og den onde nonne er et fint visuelt design. Da nonnens design blev skabt i en tidligere film, er der egentlig kun scenografien at give en tommelfinger op til - resten får langemanden. “The Nun” ender som en triviel og røvsyg oplevelse af de helt sjældne, der slet ikke fungerer på noget plan. Det kan kun blive bedre for fremtidige “Conjuring-verse” film herfra.
4K-oplevelsen er ikke helt skidt, da de meget mørke scener drukner detaljerne på den medfølgende Blu-ray udgivelse. Her kan 4K-billedet heldigvis noget mere, og lyden får også et boost i den rigtige retning. Blandt ekstramaterialet er en række slettede scener, der faktisk tilfører lidt til den ellers manglende historie. Havde man blot erstattet disse med 5-10 jump scares, havde filmen nok været nogenlunde sammenhængende. Derudover er der et par korte featurettes, der egentlig ikke virker som meget andet end reklame for filmen.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Twentieth Century Fox Home Entertainment Warner Bros.
