Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Serien
Da jeg anmeldte første sæson af den amerikanske serie Office, slog jeg fast, at den amerikanske version aldrig bliver lige så god som sit britiske forlæg. Det vil jeg gerne moderere til, at den amerikanske version aldrig bliver det samme som den britiske. Det forsøgte den efter min mening i første sæson. Men siden hen har den fundet sin helt egen stil, og det gør virkelig en forskel!
Her i 3. sæson er intet, som det plejer at være i det grå og kedelige papirfirma Dunder Mifflin, beliggende i den deprimerende snoldede by Scranton. Jim har efter den katastrofale afslutning på anden sæson søgt nye græsgange i Dunder Mifflins søsterafdeling i Stamford. Her møder vi en helt ny gruppe kontorarbejdere, der er næsten lige så dysfunktionelle som dem i Scranton. Nu skal de to afdelinger fusioneres, og det kommer ikke til at gå stille af.
Denne sæson tilhører helt klart Michael og Pam. Det er disse to karakterer, som nå ja virkelig træder i karakter på hver deres måde. Pam er gået fra at være en lille, forsagt kontormus til at kuldsejle sit bryllup og videre til en mildest talt kompliceret pseudoromance med Jim. I 3. sæson udviser hun flere nye egenskaber, såvel mod som bestemthed. Sådan har vi ikke set hende før, men forandringen fryder. Michael Scott ved man aldrig, hvor man har. Det ene øjeblik sidder man og skærer tænder over de forfærdelige - morsomme - ting, han siger og gør. Det næste øjeblik kniber man en tåre over, at han er den eneste, som møder op til Pams kunstfernisering. Og til sidst, nej det vil jeg ikke afsløre her, men sæsonfinalen er en cliffhanger af de rigtigt gode. Man må virkelig tage hatten af for Steve Carell, for det er bestemt hans fortjeneste, at Michaels mange – forkvaklede - sider forekommer 100% troværdige. Carell har også fortjent vundet en Golden Globe for sin præstation som Michael Scott.
I det hele taget er castet i The Office fantastisk. Det er sjældent, at man kan leve sig så meget ind i karakterer i et 30 minutters show. Man har fornuftigt nok valgt at give flere af de farverige bipersoner mere tid i rampelyset, hvilket virker perfekt.
The Office er ganske enkelt en af de sjoveste, skarpeste og ikke mindst underholdende shows på TV og DVD lige nu. Heldigvis er det også populært ”Over there”, så 4. sæson er i produktion, og jeg glæder mig allerede…
Ekstramateriale:
Der er en ganske pæn servering af ekstramateriale på denne udgivelse. Vi får bl.a. en underholdende lille sag med kontorets evigt sultne Kevin i “Kevin Cooks Stuff in The Office". Der er et lille højenergisk og lårklaskende indslag med "Dwight Schrute Music Video". Vi får også en miniepisode med titlen “Excerpts From the 2006 NBC Primetime Preview Hosted by “The Office” Cast", her følger vi Michaels eskapader, mens han forsøger at købe et fladskærms-tv. Den er virkelig morsom og produceret i den samme kvalitet som et regulært afsnit af serien. Derudover får vi slettede scener til hvert eneste afsnit, nogle af dem er rigtig sjove, mens andre fiser lidt ud, men det er dog en imponerende samling på denne udgivelse og absolut et kig værd.
Der er en række kommentarspor fordelt ud over sæsonens 4 discs. Der er rigtige gode kommentarspor på episoderne ”The Initiation” og ”Buisness School”. Begge gange er det skuespillerne B.J. Novak og Rainn Wilson, som lever både morsomme og indsigtsfulde anekdoter fra episodernes tilblivelse. Ikke alle kommentarsporene er dog lige gode. Til tider er der for mange deltagere, og det hele bliver lidt for overfladisk. Især til sæsonafslutningen kunne man med fordel have delt det hele op i to kommentarspor på grund af afsnittes to tungtvejende handlingsspor. Helt skidt er det dog ikke, og man får god indsigt i tilblivelsen af de forskellige afsnit. Det er dog en stor skam, at seriens ubestridte stjerne, Steve Carell, ikke deltager i nogle af kommentarsporene. Han er savnet, og det trækker lidt ned i det samlede billede..
Endelig får vi også en række bloopers, som oven i købet spænder over flere sæsoner. Det er virkelig en god række af bloopers man har fået samlet. I sidste ende kan man være godt være tilfreds med ekstramaterialet på denne sæson, selvom man altså savner Steve Carrel på kommentarsporene og godt ville have haft lidt mere information om personerne fra Stamford kontoret.
Lyd & billede
Serien fungerer som en slags falsk dokumentarudsendelse, en såkaldt mockumentary. Derfor er billedkvaliteten holdt lidt underbelyst og grynet, hvilket klart bidrager til, at det hele virker mere autentisk. Der er altså ingen grund til at skifte til high definition på grund af denne serie. Lydsiden er fin. Dialogen, som er det absolut centrale, går godt igennem. Det er ikke meget ens subwoofer og baghøtalere bliver udfordret, men det er sådan set fint nok.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Universal Pictures.
