Fra start til slut er ”The Outsiders” en sær fornøjelse. Misforstå mig ej, filmens tema om samfundets gruppering og stereotyper der bryder ud af deres overfladiske skal er evig relevant, især i dagens Danmark hvor medierne og politikerne forsøger at sætter utallige mennesker i båse. Filmen formår dog uden en egentlig start og slutning, at have et umådeligt sært tempo og skæv rytmik. Vi lærer langsomt hovedpersonen Ponyboy at kende, hvor især hans intentioner er ganske sympatiske, men resten af persongalleriet dukker kun op fra tid til anden, og selv med et cast der inkluderer Tom Cruise, Patrick Swayze, Emilio Estevez, Matt Dillon, Rob Lowe og Ralph Macchio formår absolut ingen af de nævnte at sætte sine spor i filmen. Det er Ponyboys film, spillet glimrende af C. Thomas Howell, og det er måske dette der er det store problem, for med et så tungt tema, burde pointerne netop spredes mere ud over persongalleriet end hvad tilfældet er i ”The Outsiders”.
Med 50’erne og kampen mellem de fattige og rå greasers og de rige og snobbede socios som udgangspunkt, vækker mange dele minder om en vis anden film om 50’erne lavet i 80’erne – nemlig ”Grease”. ”The Outsiders” har dog allerede fra starten en langt mere seriøs tone og mere at byde på, men selv med Francis Ford Coppola i instruktørstolen bliver filmen aldrig, som coveret ellers antyder, en ”fremragende filmklassiker med Hollywoods største stjerner”. Ganske vist har ”The Outsiders” opnået en form for kultstatus på lige fod med ”Over The Edge”, men filmen er i udtryk i dag håbløst forældet, og Coppola kan ikke holde styr på det rodede manuskript. Det hjælper heller ikke at Francis Ford Coppolas far, der ellers lavede fantastisk musik til ”Dommedag Nu”, slet ikke kan skabe en stemning med sin musik, andet end lettere oversentimental sludder. Det er synd at filmen forfalder til sådanne klicheer, for filmen har i sidste ende masser af hjerte, men det kommer kun frem i enkelte scener, og som helhed er det en noget blandet fornøjelse at sidde igennem.
”The Outsiders” er naturligvis baseret på en bog, og det er nok her det er gået lidt galt, for filmselskaberne er sjældent særligt tilfredse med lange og omstændige filmversioner, selvom det i langt de fleste tilfælde netop er disse der render med alle priserne og bliver husket i filmhistorien. ”The Outsiders” kunne sagtens have brug for en halv time længere spilletid, for der bliver sprunget let henover mange vigtige detaljer, men med bogen som startpunkt, er filmen da et udmærket supplement, og hvem kan sige nej til at opleve Patrick Swayze før han blev Johnny Castle, Tom Cruise før han blev Maverick, Emilio Estevez før han blev Andy Clark og Ralph Macchio før han blev ”The Karate Kid”?
Ekstramateriale – 1/6
Blot en bunke trailers til andre mere eller mindre ukendte Coppola-film.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Sandrew Metronome.