Skriv en kommentar
Vi skal tilbage til 1830 sammen med Scott Cooper og hans fine line-up af glimrende skuespillere. Baseret på Louis Bayards roman fra 2003 The Pale Blue Eye, skal det nu handle om filmversionen med samme titel. Forbered dig på en nærmest gotisk stemning, blågrå soldaterjakker og kridhvide snedækkede landskaber. En æstetisk flot perle rent filmteknisk og langt hen ad vejen også en fuldgod krimi-thriller.
Christian Bale spiller den pensionerede detektiv Augustus Landor, som lever et betuttet liv med en stor sorg hængende over sig. Landors datter kastede sig ud fra en klippeafsats, og siden har Landor været tynget af savn. Hans fokus lader til at ændre sig, da han bliver kaldt til West Point Militærakademi for at opklare en hændelse. En ung kadet lader til at have taget sit eget liv, for han bliver fundet af en kollega halvt hængende fra et træ med en løkke om halsen. Noget er dog ikke helt efter bogen og ved nærmere gennemgang af liget, så kan Landor konstatere, at der er tale om et mord. Ikke noget med det, så mangler liget også sit hjerte, så nogen har siden beskæmmet den døde krop.
Rystet over sagen og skærmende for akademiets ry og omdømme beder rektor på stedet Landor om at blive, indtil sagen er opklaret. Landor kan dog ikke klare sagen selv, og hyrer en forsagt kadet, som har det svært på skolen. Han præsenterer sig som kadet Poe. E. A. Poe - og ja, det er selveste Edgar Allan Poe - manden, der siden blev berømt for at “opfinde” gysergenren i boglig form. Poe får til opgave at infiltrere aktørerne på akademiet for at finde ud af, om der er noget på vandrørene. Det må man sige, at der er og efterhånden som persongalleriet folder sig ud, så bliver den unge kadet ikke den eneste, som må lade livet. Rektor er utålmodig og vil se handling og progression i Landors opgave. Landor går dog meget grundigt til værks, godt hjulpet af Poe, der viser sig at være den helt rigtige snushane til at opgrave spor, motiver og sammenhænge.
The Pale Blue Eye er hverken en rendyrket gyser eller krimi, men har lige så mange drama- og thriller-elementer i sig. Den grumme stemning og de mange mørke scener er dog med til at fastholde intensiteten i de lidt over to timer, som filmen varer. Som den lettere akavede Poe finder vi Harry Melling, som de fleste nok vil kunne genkende som Dudley Dursley fra Harry Potter-filmene. Skønt er det også at se Timothy Spall igen, denne gang i rollen som den bryske rektor og gode gamle Robert Duvall som bogsamleren Jean-Pepe, der giver Landor et par hints. Noget tyder nemlig på at mordene på kadetterne er forbundet til noget okkult.
Her er mystik og spænding nok til at bestå med flere længder. The Pale Blue Eye mangler måske nok lidt fremdrift på visse punkter, men den tør nu godt dvæle ved omstændighederne og lade nogle uhyggelige forbrydelser udfolde sig på langsommelig vis, ganske som man kunne forvente af samfundet for snart 200 år siden. Scott Cooper har ramt form og nerve og supplerer med nogle lækre indfangede scener, som tegner det urovækkende miljø på fornem platform. 4 store stjerner til The Pale Blue Eye.
