I den første scene af ‘The Personal History of David Copperfield’, ser vi David (Dev Patel) stå på en scene og læse højt, og vi forstår, at det vi efterfølgende præsenteres for er hans erindringer.
Vi følger David helt fra spæd, hvor han fødes ind i en familie med husholderske men uden en far. Da hans mor møder en mand, sendes David til Yarmouth, hvor han bor hos husholdersken Peggottys familie i en omvendt båd på stranden. Og sådan ruller filmen ellers afsted på en lidt bumlet vej. David oplever alt fra at arbejde på fabrik i Victoriatidens London til at blive ansat i advokatfirmaet Spenlow og Jorkins.
Undervejs introduceres vi for et farverigt persongalleri, der blandt andet tæller den æselbesatte tante, Betsey (Tilda Swinton), og hendes ligeså excentriske fætter, Mr. Dick (Hugh Laurie), som tror, at Henry den femtes hoved har sat sig fast på hans skuldre.
Det er lige netop de skæve karakterer som er fokus i ‘The Personal History of David Copperfield’. Iannucci, som blandt andet står bag komedieserien Veep, ønskede at lave en udgave af Dickens-romanen, der var sjov og ikke nær så optaget af drama og plot som tidligere filmatiseringer.
Om han er nået i mål med dette kan diskuteres. Hvor komikken lykkes i nogle scener, eksempelvis da David lister rundt på advokatkontoret for at gulvbrædderne ikke skal knirke, lander andre jokes desværre lidt tungt.
Filmen fungerer bedst, når Iannucci tilføjer lidt mere syrede elementer som eksempelvis en stumfilmssekvens, hvor David og hans venner drikker sig hønefulde og tager i teatret. ‘The Personal History of David Copperfield’ har i det hele taget mange fine ansatser, men den har så travlt med at nå det hele og dette lider komikken desværre under.