Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
I 1944 styrter et fly, og rammer 8-årige Jack Bradleys mor som dør på stedet. 8 år efter dukker en kvinde op i Bradley-familien som ligner Jacks mor på en prik. Hele familiens liv bliver vendt på hovedet, og alle uløste konflikter stiger langsomt til overfladen.
The Queen Of Sheba’s Pearls er et svensk/engelsk drama som udspiller sig i efterkrigstidens England. Filmen her fungerer langt bedre end jeg umiddelbart havde forestillet mig, idet den både er underholdende, har et realistisk præg og er ganske eftertænksom. Billedsiden minder mest om de svenske film vi ofte får i biograferne i Danmark, hvilket på sin helt egen facon kommer meget tæt på skuespillerne, og det følger historien rigtigt godt. Desuden er naturbillederne og baggrundene utrolig smukke, og det brænder sig hurtigt fast på nethinden.
Colin Nutley er instruktørens navn, og han har stået bag meget blandede film som Änglagård 1+2, Gossip, Under Solen og Black Jack. Man kan sagtens nikke genkendende til Änglagård filmene hvad angår den meget svenske billedside, men The Queen Of Sheba’s Pearls er nu sin helt egen. Den har et helt andet udtryk end Nutleys tidligere film, og bevæger sig på et helt andet, mere internationalt plan. Det er ikke længere den lokale historie der er centralt, men mere hvordan et forstyrrende element kan rive fat i gamle minder og episoder, og derved nedre hele ens liv. Selvom det er pakket ind i en utrolig lokal historie, kan den historie sagtens passe på mange andre. Nutley er gået et trin op i instruktørrækken, selvom han stadig mangler et internationalt gennembrud, er jeg sikker på det nok skal komme hvis han fortsætter denne vej.
Helena Berström er kvinden der ligner Jacks mor på en prik (og selvfølgelig spiller hun også moren i filmen). Hun er ligeså kendt fra Änglagård filmene, og jeg har et had/kærligheds forhold til hendes præstationer. I denne film spiller hun utrolig nært og virkeligt. Desværre fungerer den korte periode om spørgsmålet om hvem hun er ikke, og det formår hun heller ikke selv at få løftet op. Heldigvis kommer man hurtigt videre i historien, og nærmere det vigtige, nemlig Jack og hans liv. Jack spilles af Rollo Weeks, og man kender ham (om kun lidt) fra Girl With A Pearl Earring. Han imponerer ikke ligefrem med hans skuespil, men det er troværdigt, og det er det vigtigste når vi snakker om en film, der kommer meget nær sine skuespillere. Resten af filmens skuespil er på alle leder og kanter tilfredsstillende, men der er altså kun få der virkeligt skiller sig ud.
The Queen Of Sheba’s Pearls er en smuk lille film, der fungerer på de planer den skal. Måske skulle instruktøren have fokuseret på at brede historien mere ud og gøre den endnu større, men det at den er blevet større end hans tidligere film, er et klart skridt i den rigtige retning. Jeg må indrømme at jeg savner lidt mere dybde samt småting som metaforer (der ellers er lidt af), det kunne løfte filmen op på et lidt højere plan end den er nu.
Ekstramaterialet er der ikke meget at tale om, siden det ikke er der.
Filmen er venligst stillet til rådighed af
SF/Fox.
