Inden du griber knoglen og ringer til ”Forsvundne briter”, så lad mig fortælle dig at Hugh Grant netop er blevet fundet. Han er nemlig lige her, men ret og rimeligt skal det lige siges, at han slet ikke har været så længe væk, som folk måske går og tror. Jo, det er længe siden at Fire Bryllupper Og En Begravelse, Ni Måneder, About A Boy, Notting Hill, Love Actually, Bridget Jones og den slags var på sit højeste – og dermed også Hugh Grant. Men han har altså også siden medvirket i IKKE-romantiske komedier som for eksempel Cloud Atlas og The Man From U.N.C.L.E. Nu er han dog imidlertid tilbage på hjemmevant grund i rollen som Keith Michaels. Engang en succesfuld manuskriptforfatter med en Oscar-statuette i bagagen, men nu et fortidslevn, som må siges at have haft sin storhedstid. Ingen af de store filmselskaber ønsker længere at ansætte ham, og for at blot skrabe nogle penge sammen må Michaels tage til takke med et job som underviser på et universitet. Jobbet er langt under hans standard mener han i hvert fald selv. Men langsomt møder han nogle mennesker uden for den vanlige glamour, og det får ham til at genoverveje hvad han egentlig vil med sit liv.
Tilbage i sit metier som den lidt kække og kiksede charmør, der i sin tid gav ham heltestatus specielt blandt det kvindelige publikum. Hugh Grant spiller i The Rewrite, det som folk kalder ”ham selv”. Som sidekicks får han i denne omgang modspil af blandt andre Marisa Tomei (The Wrestler), J. K. Simmons (Whiplash) og den altid spøjse Chris Elliott (En Ny Dag Truer). Jovist er han en flødebolle, men i denne film virker det glimrende, og så får han god hjælp af en række velskrevne replikker, som han får levereret med ægte britisk humor.
The Rewrite er en rigtig feel-good komedie efter den velkendte parole med en hovedkarakter, som tvinges ud i at genoverveje tingenes tilstand, inden alt igen kan blive godt. Du har helt sikkert set det tusind gange før, og man fristes til at sige at dette blot er endnu en film i stakken efter samme opskrift. Karaktererne fungerer både i fri dressur og i det store billede. Stilen er vittig og uhøjtidelig og så bliver man faktisk i godt humør af at se filmen. Den går nok ikke over i historien, men som isoleret værk så holder den heller ikke mere end den lover. Dette er ikke en career-changer for Hugh Grant a la Mickey Rourke i førnævnte The Wrestler, men det er en form for velkommen tilbage til fordums styrke. The Rewrite kunne sagtens have været lavet i de glade 90’ere.
Det bliver til 4 stjerner til The Rewrite, og det skal jeg sandt for dyden indrømme, at jeg slet ikke havde set komme. Genren plejer på ingen måde at tiltale mig, primært fordi den ofte – med rette – må stå på skudsmål omkring at være forbundet med laveste fællesnævner af metervareproduktion. Men skåret helt ind til benet, så fungerer tingene bare i stor stil denne gang.
Udgivelsen indeholder ikke noget bonusmateriale, ud over en stak trailers.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Scanbox.