Skriv en kommentar
Instruktør Chlóe Zhao har sans for detaljer. Dette gør også, at hun har formået at skrive og instruere et fejlfrit drama om en mands knuste drøm – inspireret af Brady Jandreaus egne personlige historie. Dette giver filmen en dejlig autenticitet og det er bare en fornøjelse at opleve.
Knuste drømme
Brady Blackburn ( Brady Jandreau) er en erfaren og dygtig rodeorytter, men et uheld gør, at han ikke længere kan følge sin drøm. Han bor i fattigdom sammen med sin far og autistiske lillesøster, og skal nu forsøge at vende sig til sin nye tilværelse. Dette er naturligvis ikke nemt, når man har brugt leve sit liv som rytter og hestetræner. Igennem filmen følger vi Bradys nye tilvendelse i blandt sine venner og ikke mindst sin familie.
Rørende budskaber
Hvad gør man, når ens drømme og passion pludselig bliver taget fra en? Skal man altid bare følge sin drøm lige meget hvad, eller skal man se realiteterne i øjnene. Dette er nogle af de store omdrejningspunkter i ”The Rider” og det er smukt og fascinerende at se på. Brady har scener med sin ven, Lane Scott, som er blevet hjerneskadet. Men derfor elsker han stadig at få besøg og genleve nogle af hans magiske øjeblikke. Selvom Brady prøver at være glad og positiv, gør det selvfølgelig stadig ondt, hvilket filmen får skildret på den smukkeste måde. Scenen, hvor Brady for første gang bryder sammen er smertelig og symbolsk på ens drømme. Filmen forsøger også at undersøge den stereotype mand, hvor man ikke må vise følelser eller være ked af det og blot skal komme videre. Men er det nu også så enkelt?
Et lille mesterværk
Zhao har formodet at skabe et lille mesterværk. Selvom filmen forgår i et westernscenarie, kunne den bestemt have foregået andre steder. Men det der gør filmen endnu mere speciel, er brugen af rigtige mennesker, som ikke før har spillet skuespil. Historien er inspireret af Jandreaus egen liv, og får lov til at spille en fiktiv version af sig selv. Og hans præstation er ikke mere en fremragende. Han har også fået sin egen familie og venner til at spille versioner af sig selv – hvilket også gør scenerne imellem ham og hans lillesøster dybt rørende. Det er virkelig svært at sætte en fingre på dette mesterværk. Alt fungerer bare. Musikken er smuk og behagelig. Billederne er tankevækkende og forrygende, hvor der bliver skildret mellem menneske og natur. Scenerne, hvor Brady træner heste er fuldstændige vidunderlige, og viser respekt og passion for andre levende væsner.
”The Rider” er en smuk og enkelt fortælling om en mands knuste drøm. Skuespillet er til perfektion, musikken og billederne er fantastiske, og tårerne kommer til at trille ned af kinderne – og hvis ikke, har man ingen sjæl!
