De har efterhånden hidset ret godt op, og pludselig medens den anden er gået op ovenpå i huset, tændes fjernsynet af sig selv, hun slukker det, men efter et øjeblik tændes det igen, og nu er hun virkelig bange. Stikket hives ud, og hun mærker profetiens klamme hænder om sig, fordi hun så den video. Hun går ovenpå, og opdager at der er vand der løber ud fra hendes værelse, og at det drypper på håndtaget, og hun åbner det langsomt, og hendes eget fjernsyn er tændt, og noget kommer mod hende. Begravelse. Pigen er død, og familien og venner er samlet. Den døde teenagepiges tante Rachel (Naomi Watts) og hendes barn Aidan (David Dorfman) er også med, og specielt Aidan og pigen var meget fortrolige. Dødsårsagen står hen i det uvisse, men ingen tvivl om at der er noget der ikke helt stemmer, og moren til pigen beder sin søster Rachel, der med virke som journalist, om at undersøge sagen. Rachel indviliger lidt tøvent. Og hurtigt bliver Rachel sat ind i sagen, at det drejer sig om et videobånd, og når man har set det, ringer telefonen, og stemmen giver diagnosen; syv dage tilbage at leve i. Gennem diverse research, står det klart at der var fire teenager der så filmen, og alle nu omkommet, precis på samme dag og klokkeslet. Og de så den i en feriehytte. Hun henter pigens film, som måske har billeder fra feriehytten, og ganske rigtigt, men på de sidste billeder er ansigterne nærmest udtværet. Rachel tager op til feriehytten, og hos udlejeren, ser hun en del videofilm opstillet på en hylde i det ene hjørne. Den ene videofilm synes at skille sig, uden cover. Hun stikker den ned i tasken, og får nøglen til den hytte teenagebørnene havde lejet, den fatale dag. Selæve hytten synes at ånde fred. Rachel sætter båndet i, og efter lidt flimmer, dukker der et sælsomt billede op, sort hvide optagelser, af en stige der falder, en flue der kravler over ord, en brønd, en ring, og det hele slutter meget brat. Hun sidder lidt undrende. Og så ringer telefonen, og en underlig lys stemme fortæller, at der nu er syv dage tilbage i hendes liv. Nu får hun travlt, og kontakter hendes ven, og måske også barnets far Noah (Martin Henderson), der arbejder med blandt båndredigering. Hun tager en kopi af båndet og viser ham det, men han forholder sig undrende. Hun viser også billeder af sig selv, hvor hendes ansigt er udtværet. Men efter at Noah har set båndet er han stadig meget skeptisk. Det begynder først at vende, da han ser sig selv i et overvågningskamera i en butik, hvor hans ansigt er kørt rundt til ugenkendelighed. Og tiden går, og ukendte krafter nærmer sig dem langsomt....
The Ring er baseret på den japanske Stephen King Suzuki Koji´s roman Ringu og filmatiseringen fra 1998 af Hideo Nakata, som blev et af de største box-hits i Japan nogensinde. I Gore Verbinskis instruering er der igen skruet op for diverse virkemidler, men det hele dør i overmættede spændingsfelter, hvor hverdagen er skubbet til side, til fordel for de gysende effekter. Originalversionen havde det precise miljø, og en helt anden troværdighed, og en meget flottere æstitik. Her er det for udpenslet. Skuespillet er ganske udemærket, og filmen er der berretiget til flere stjerne hvis ikke herstående anmelder havde set den japanske version. De har gjort det før, i Hollywood, maltrakteret en mesterlig film, til det overspændte og total følelsesklamrende, og det uhyggelige kommer som på samlebånd, og derved mister sin troværdighed og overraskelsesmomentumet.