Skriv en kommentar
En flok britiske pensionister har fået skabt sig et nyt hjem i det alternative hotel-pensionat The Best Exotic Marigold Hotel i Jaipur, Indien. Midt iblandt farverige tekstiler, støvede veje og evigt solskin får hotellets ældre beboere fornyet mod på en indholdsrig tilværelse trods knirkende knæ og grå hår. Et charmerende udgangspunkt, som først og fremmest giver anledning til at samle blomsten af britisk skuespilkunst i samme film. Der skal da heller ikke herske nogen tvivl om, at det er Judi Denchs naturlighed, Bill Nighys spøjse charme, Celia Imries flirtende glimt i øjet og frem for alt Maggie Smiths karismatiske pondus, der agerer trækplaster og gør The Second Best Exotic Marigold Hotel seværdig.
Meget mere Maggie, tak!
Den skrappe, men elskelige ældre engelske dame Muriel Donnelly (Maggie Smith) har indgået et forretningsmakkerskab med den overentusiastiske unge indiske hotelmanager Sonny Kapoor (Dev Patel), og sammen søger de økonomiske midler til at udvide deres særegne hotelkoncept med endnu en bygning i Jaipur. Den livskloge og ligefremme Muriels skarpe og tørre vid er et klart højdepunkt i filmen, hvor en fin balance af nerve, humor og vemodighed kommer til udtryk ved sparsommelige midler. Desværre gennemtrænges hele filmen ikke af samme tiltalende følsomhed.
Alt i mens Sonny kæmper for at få indfriet sine professionelle ambitioner, skal han også afsætte tid til bryllupsplanlægning – en balanceringsopgave som han har svært ved at fuldføre. Bryllupsforberedelserne agerer rød tråd igennem hele filmen, men bliver samtidig omdrejningspunkt for de mest anstrengende øjeblikke i The Second Best Exotic Marigold Hotel. Sonnys forretningsdrevne besættelse med hotellets udvidelse skaber i højere grad irritation end stimulerende dramatik. Så er det langt sjovere at følge med i de øvrige beboeres mere eller mindre medrivende kærlighedskvaler, der foregår sideløbende med bryllupsfestivitasen.
Stillestående legeplads for elskelige skuespillere
The Second Best Exotic Marigold Hotel tilbyder en collage af små fortællinger samt en billedskøn turist-inciterende skildring af Indien. De ældre beboeres historier er relativt søde og hyggelige, men forbliver ofte overfladiske og ufuldstændige trods filmens to timer lange spilletid. Filmens uomtvistelige styrke forbliver de erfarne skuespilskræfter, der tilføjer charme og fylde til karaktererne. The Second Best Exotic Marigold Hotel er hyggelig, harmløs og krydret med små sjove replikker og stunder, men desværre også alt for langtrukken og stillestående til rigtigt at kunne charmere sig helt til tops.
