Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...
Støt Cinemaonline

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Den Grænseløse
Den Grænseløse billede



Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Biograf anmeldelse

The Secret Life of Walter Mitty

25. december 2013 af Nikolaj Sonqvist

3 stjerner Skriv en kommentar

The Secret Life of Walter Mitty billede

Ben Stiller glemmer publikums fantasi

Dagdrømmer på eventyr
Walter Mitty (Ben Stiller) lever et stille og pligtopfyldende liv som fotoredaktør i negativarkivet for LIFE Magezine. Men hans monotone liv peppes dagligt op af hans fantasifulde og levende dagdrømme om storslåede eventyr, heltedåd og romantiske kærlighedserklæringer rettet mod hans kollega Cheryl Melhoff (Kristen Wiig). Selvom Mitty aldrig har mødt den legendariske og eventyrlystne LIFE Magazine fotograf Sean O’Connell (Sean Penn), får han jævnligt små personlige beskeder fra ham, fordi O’Connell værdsætter hans sublime arbejde, han lægger i hans fotografier.

En dag får Mitty ny chef, Ted Hendricks (Adam Scott), som skal styre LIFE Magazines overgang til den digitale alder. O’Connell har netop sendt de sidste negativer og bedt udtrykkeligt om at negativ nummer 25 skal være forsiden på LIFE Magazines sidste trykte blad. Men negativ nummer 25 mangler og nu tvinges Mitty ud af sin trygge rammer for at opspore O’Connell og redde LIFE Magazines sidste forsidecover.

Stiller både bag og foran kameraet
The Secret Life of Walter Mitty bygger på James Thurbers 2½ siders lange novelle af samme navn, der udkom i The New Yorker i 1939. Thurbers novelle er siden hen blevet en fast bestanddel i den amerikanske litterære kanon og er blevet til genstand for teateropførelser og en Danny Kaye film fra 1947. Novellens korte længde betyder selvfølgelig, at både 1947- og 2012.-versionen er betydelig anderledes i forhold den oprindelige historie. Universet og historien er derfor blevet udvidet betydeligt og kun kerneidéen om Walter Mitty, der lever et meget ordinært liv, men som krydrer sin tilværelse med heroisk dagdrømmeri inspireret af sine mondæne omgivelser, er bibeholdt.

Ben Stiller er måske mest kendt som den kiksede High School dreng, der får klemt sine ædlere dele i en lynlås i den vellykkede Farrelly-brødre komedie Vild med Mary (1998), som den uheldige sygeplejerske, der får en tidligere CIA agent som svigerfar i Meet the Parents (2000) eller måske som museumsvagten, der får sin sag for med de levende udstillinger i Night at the Museum (2006). Men som filminstruktør er det Stillers fjerde af slagsen efter The Cable Guy (1996), Zoolander (2001) og Tropic Thunder (2008).

Disney-skabelon
Stiller spiller både hovedrollen Walter Mitty, samt har produceret og instrueret filmen, og han har derfor grebet chancen til at forsøge at vise omverdenen, at han er mere end en komiker. The Secret Life of Walter Mitty begynder da også lovende med at blande Stillers komiske talent og den seriøse historiefortælling. Selvom Mitty er ensom og drømmer sig væk til at bedre liv, er han mere nuanceret fortalt, idet Mitty rent faktisk har en mor og en søster han tager sig af, samt flere kollegaer som dagligt bemærker ham og som sandsynligvis er i samme mondæne bås som ham selv.

Men tredje gang Mitty ’zoner ud’ er det hverken sjovt eller originalt længere. Kun den absurde reference til Benjamin Buttons forunderlige liv (2008) trækker for alvor i smilebåndet. Resten af Mitty’s dagdrømmeri bliver bare gentagelser af samme princip, og hvor man gerne ville have været i tvivl om, hvad Mitty drømmer og hvad der er virkelighed, bliver alt sammen desværre hudløst udpenslet.
Det er samtidigt en banal historie, man desværre har set om og om igen i filmhistorien. Historien om en mand, der ikke oplever noget i sit monotome liv, og som et trylleslag sendes ud på et eventyr for at lære at leve livet fuldt ud. Det lyder og fungere som et Disney eventyr.

Stiller glemmer publikums fantasi
Eventyret Mitty bevæger sig ud på begynder ellers lovende, men slutter uventet, før det egentlig rigtig kommer i gang. Nok drager Mitty til Grønland, Island, Afghanistan og Himalaya, men det hele føles som en dagsrejse og ikke en livsrejse. Det virker ærligt talt som om, at Mitty ændrer sin personlighed fra fraværende og ligegyldig til selvtillidsfuld og vovet natten over. Og det er selvom Mitty slås med hajer og vulkaner. Men spændingen udløses alt for tidligt i disse sekvenser og pludselig står Mitty tilbage i New York igen. En forandret mand…

Selvom Stiller har forsøgt at blive anskuet som en mere seriøs filmskaber med The Secret Life of Walter Mitty, lykkedes missionen kun halvt, selvom grundlaget så ud til at være der. Og hvis Stiller ønskede at lave en mere seriøs film, hvorfor forfalder han så til at have en så overdrevet respektløs og usympatisk chef-karakter som Ted Hendricks? Han hører vist ikke hjemme i denne film.

The Secret Life of Walter Mitty handler om eskapisme og livskvalitet. Det er et eventyr og en komedie, som forsøger at sparke til os og fortælle os, at vi alle kan bevæge os ud af vores trygge zoner, opfylde vores drømme og opleve livet. Desværre drukner hele filmen i den udtømmende Hollywood-skabelon, hvor alt bliver udpenslet og intet efterladt til publikums fantasi. Hvilket er paradoksalt i en film, der netop handler om fantasi!

Til sidst et godt råd: se ikke traileren til filmen. Medmindre du vil se HELE filmen i et tre minutters format!

Titel: The Secret Life of Walter Mitty
Original Titel: The Secret Life of Walter Mitty
Premieredato: 25. december 2013
Instruktør: Ben Stiller
Skuespillere: Ben Stiller, Kristen Wiig, Adam Scott, Sean Penn, Shirley MacLaine, Patton Oswalt, Kathryn Hahn
Spilletid: 113 min.
Selskab: Twentieth Century Fox, 2013
Genre: Adventure , Drama , Humor
Link: http://www.waltermitty.com/


banner
Overskrift Højre Block
Monkey Man
Immaculate
Fire døtre
Civil War
Lupin III: Cagli...
HAMMARSKJÖLD
Birthday Girl
Perfect days
Ripple
KALAK



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...