Tematikken er givet på forhånd. Den spanske instruktør Isabel Coixet har tilegnet The Secret Life of Words til den danske neurolog Inge Genefke, der stiftede The International Rehabilitation Council for Torture Victims (IRTC). Inge Genefke optræder sågar selv som figur for en kort bemærkning hen imod slutningen i skikkelse af legendariske Julie Christie.
Men ellers er der to – og kun to – der ejer denne film: Altid gode Tim Robbins og den unge canadier, Sarah Polley, der har en meget, meget stor stjerne hos din anmelder. Hun har haft sin ubetinget stærkeste rolle i netop Isabel Coixets seneste film, den stærkt rørende My Life Without Me fra 2005, hvor Coixet til ug beviste, at hun originalt, følsomt, melankolsk og dog livsbekræftende kan arbejde med menneskets allerstærkeste følelser uden at kamme over i overdreven sentimentalitet.
Præcis de samme kvaliteter lyser ud af The Secret Life of Words.
Det er i en gennemført melankolsk stemning, at vi møder Sarah Polley som den triste enspænder, Hanna, der arbejder på fabrik og taler sagte med østeuropæisk accent. Privatlivet er glædesløst og sat i sygeligt faste rutiner. I hvert fald indtil chefen sender hende på en måneds tvungen ferie fra fabrikken.
Hanna får ved en tilfældighed et job som sygeplejerske på en olieplatform, hvor hun skal pleje Josef (Tim Robbins), der efter en ulykke er bundet til sengen med svære brandsår og midlertidigt blind. Her trisser den indelukkede og socialt handicappede Hanna omkring og vasker og skifter bandager, mens Josef joker forsigtigt; fortæller historier og stiller et hav af spørgsmål. Men han får så godt som ingen svar.
Al filmens emotionelle vægt er lagt på det forhold, der udvikler sig mellem Hanna og Josef. Vi kender som nævnt filmens grundlæggende tematik på forhånd og har dermed også en klar idé om, hvad der er overgået Hanna. Men det gør ikke det mindste. Hun er så eminent følsomt portrætteret af Polley, at det alligevel rammer én benhårdt, da sandheden bliver helt klar.
Inden vi når så langt, viser Coixet sin fremragende evne og store mod til tålmodigt og stille at bygge sine personrelationer op. Som i My Life Without Me er dialogen ekstremt rammende; ikke præget af enkeltstående one-liners, men af underspillede ordvekslinger fyldt med originale detaljer.
De ekstremt voldsomme begivenheder, der er det bagvedliggende tema, er i det hele taget selvsagt underspillet. Vi ser det aldrig, men det hele bliver præsenteret psykologisk så realistisk og rammende, at det ganske givet rammer én endnu hårdere, end hvis vi havde fået det grusomme smidt direkte i ansigtet.
The Secret Life of Words er en stor, stor film i en lille films indpakning. Se den.
EKSTRAMATERIALE
Der er ikke noget ekstramateriale på DVD’en. Desværre.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:PAN Vision.