Overskrift konkurrence


Standard facebook

Seneste artikler
Morten Grunwald ...
Torben Jensen Er...
Burt Reynolds Er...
Comedies À La Ca...
Den Perfekte Aft...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Creed Ii
Creed Ii billede

Ulvehunden
Honning Margreth...
Sicario 2: Soldado
Hotel Transylvan...
Skyscraper
Familien Jul - I...
Cold War
Aquaman
Den Skyldige


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Artikel

The Secret Life of Words – en samtale med Isabel Coixet og Inge Genefke

26. januar 2007 af Søren Falgaard Skriv en kommentar

The Secret Life of Words – en samtale med Isabel Coixet og Inge Genefke billede

I anledningen af premieren på Isabel Coixets film fik On-Z følgende interview

Klokken er 11, da jeg møder op inde i The International Rehabilitation Council for Torture Victims (IRCT) hovedkvarter på Borgergade i København. Jeg har aftalt at mødes med den spanske filminstruktør Isabel Coixet herinde, da hun er i Danmark i anledningen af den danske biografpremiere på hendes film ”The Secret Life of Words”. Filmen handler om kvinden Hannah, der mange år efter at have været udsat for tortur, lider af de psykiske blokeringer, som grusomhederne aflejrer i hende. I filmen spiller Sarah Polly rollen som Hannah, mens Tim Robbins spiller den mandlige modpart. I mødet mellem de to opstår der en kærlighed, der giver de to mennesker en mulighed for at komme videre fra fortidens rædsler. Filmen er således en skræmmende film, om de traumaer der følger efter torturen, men det er også en smuk kærlighedshistorie, om to mennesker, der åbner sig for hinanden.

The Secret Life of Words og IRCT
I IRCTs hovedkvarter modtages jeg af torturbekæmpelsens centrale person, den danske læge Inge Genefke, der har opbygget en stor del af det netværk, der i dag fungerer som en instans, der både behandler torturofre og indsamler informationer om tortur.

Inge Genefke og jeg mødes i et af bygningens mange kontorer med Isabel Coixet, som Inge Genefke skynder sig at præsentere: ”Dette er den geniale Isabel, hvis film har hjulpet os så meget”. Jeg hilser naturligvis på den spanske kvinde, mens vi sætter os om bordet for at tale om filmen og om dens emne, tortur.

Indeklemt mellem karismatiske kvinder starter jeg båndoptageren og beder om en forklaring på relationen mellem Isabel Coixet og IRCT. Coixet fortæller, hvordan hun under arbejdet med en tidligere dokumentarfilm benyttede centrets store viden på området, og at det var en af grundpillerne til den ide, der blev til ”The Secret Life of Words”.

”Når du ser, folk der har været udsat for så forfærdelige ting, sker der noget. Jeg lavede dog ikke filmen for at gøre en forskel i verden. Men det er da fantastisk, at den har en virkning. Jeg har snakket med torturofre, der kan lide filmen. Og når jeg hører sådan noget, tænker jeg. Det er det hele værd. Vi lever i sådan en hård verden, hvor IRCT gør et fantastisk stykke arbejde. Jeg er blot et vidne, jeg er ikke læge, og jeg ved ikke, hvordan man tager sig af mennesker, der er blevet skadet. Derfor er jeg kun et vidne til, at andre gør sådan nogle store ting for andre”

I filmen spiller den legendariske skuespillerinde Julie Christie rollen som Inge Genefke, der optræder som en konkret karakter i filmen. Jeg spørger til, hvorfor Isabel valgte en ukonventionel vej ved at lægge så tydelig en virkelighed reference ind i en fiktiv film.

Isabel Coixet forklarer, at det var en ret omdiskuteret del i filmens konstruktionsfase. Nogle mente, at det var en fejl, mens andre mente, det var den perfekte måde at skabe dramaturgisk sammenhæng på. Men det var også vigtigt for Isabel af andre årsager end de rent plotmæssige, faktisk var det en nødvendighed for hende at lade Inges rolle indgå i fiktionen. ”Historien handler ikke kun om en enkelt kvindes skæbne i verden, der er mange, der har været udsat for tortur, og selvfølgelig kan vi leve vores liv uden at kende til dem, men på et tidspunkt må man tage stilling til verden. For mig kom det helt naturligt at skrive den virkelige person Inge Genefke ind i filmens univers.”

Tiden efter torturen
I grunden, forklarer Isabel Coixet, dannede mange af de ting, Inge har fortalt hende fundamentet for at skildre, den posttraumatiske tid, der kommer efter torturen ”Vi har en ide om, at når torturen holder op, tager folk hjem og lever et godt liv. Men når torturen er overstået, starter en anden form for tortur. Det er det første folk på centret her, fortæller dig. De overlevende fra koncentrationslejrene skammer sig på en måde over at have overlevet, fortalte Inge mig, og det er det mest uretfærdige. Når torturen er slut, starter et nyt helvede”

”Men hvorfor har folk en fejlagtig forestilling om, at når torturen er overstået, kan folk tage hjem og leve et normalt liv?”, spørger jeg

”Jeg tror, det er fordi, folk vil tro på eventyr, men der er ingen eventyr derude. Filmen her varer ca. 1 time og 40 minutter, og her ser vi en enkelt kvindes kamp for at rejse sig. Men andre, som ofre jeg har mødt i Sarajevo, har ti år senere ikke været uden for en dør. De lever indenfor, i en indre krig.”

Der er steder i filmen, hvor man ikke kan undgå at trække på smilebåndet, så jeg spørger til om humor egentlig hører med i en fortælling om tortur.

Isabel Coixet forklarer, at hun ser humor som en ting, der følger os igennem alle livets faser. Inge Genefke bryder dog ind og fortæller, at folk der udsættes for tortur ikke har et rum som humorens at gå ind i for at distancere sig fra smerten.

Isabel Coixet gør også opmærksom på forskellen mellem virkelighed og fiktion. ”For mig at se kan man gøre meget i film. Man kan lave splatterfilm og vise voldelige ting på film, men ikke dermed sagt, at man ikke bør kritisere noget. F.eks. så jeg en dokumentar, der påstod, at Sarajevo marked aldrig blev bombet. Det var simpelthen så latterligt, og så var det oven i købet dårligt lavet”.

”men handler det ikke om genrer og genrekonventioner?” spørger jeg

”Filmen blev opfundet for over hundrede år siden. Nu har seeren koder til at forstå filmenes sprog på. De kan godt forstå, når noget er alvor. Men film lever ikke kun deres eget liv, de spiller op i mod og ind i en kontekst, der kan være politisk.”

Ensomhedens Ø
”Så vidt jeg ser det, bæres filmen for en stor del af skuespilpræstationerne, der virker meget vedkommende. Filmen foregår meget på en olieplatform. Hvordan var det at arbejde på en olieplatform og påvirker det filmens stemning, at I rent konkret har optaget derude?”

”Nogle scener er optaget i studie, men køkkenscenerne, der fylder en del i filmen, er optaget derude. Det var koldt, blæsende og midt ude i havet. Det var ikke let. På platformen var den øverstbefalende ret aggressiv. Han råbte hele tiden til mig, at jeg skulle tage en hjelm på. Jeg ville ikke bære den. Jeg er filminstruktør, mine ideer skal have rum til at svæve. Jeg vil ikke bære en hjelm. Det må da også godt være lidt farligt. Det komfortable er ikke foreneligt med den kreative proces, så det faktum, at det var koldt og blæsende, hjalp faktisk, og det tror jeg man kan mærke i filmen”

I Isabel Coixet fortæller også, at hun for tolv år siden var på en olieplatform i Chile, og at det specielle sted kaldte på at blive fortalt om.

”Men selvom der er koldt og ensomt på en olieplatform, og selvom filmen behandler et meget alvorligt emne, handler den vel også om kærlighed som en form for mulighed. Men hvad med religionen. Her midt ude i intetheden skulle man tro, at folk blev ret religiøse. Jeg tænker også på en anden film, der foregår på en olieplatform, Von Triers Breaking the waves”, hvor det religiøse er så meget tilstede”

Isabel Coixet benægter, at det religiøse skulle have en særlig plads her, i hvert fald følte hun ingen trang til at diskutere dette aspekt i filmen”

Inge Genefke bryder ind med sin viden om tortur og fortæller, at hun er ”erklæret ateist. Og at det absolut ikke er reglen, at folk bliver religiøse i krisetilfældene. Langt flere mister deres religion, de stoler simpelthen ikke på noget mere. Vi må bare hjælpe dem ved at opretholde respekt og værdighed og ved at lytte til dem”

Inge Genefkes historier om torturens gru er skræmmende, men også opløftende for i dag er der centre over hele verden og langt flere får hjælp. Den danske læge kan heller ikke skjule sin begejstring for, at hendes veninde Isabel har lavet en film om emnet, for hun ved, at den giver håb til rigtig mange mennesker.

Kvinden som offer
I min situation mellem de to kvindelige personligheder føler jeg trang til at diskutere, om kvinder er væsentlig anderledes end mænd, og om Isabel tænker på, at filminstruktører som hovedregel er mænd.”

Isabel kigger lidt skeptisk på mig, men svarer høfligt på mit spørgsmål ”Jeg synes ikke, der er nogen forskel. Det er præcis som en blindtest mellem Coca Cola og Pepsi, det er umuligt at sige, hvad der er hvad. Og når man ser en film af en instruktør som Wong Kar Wai, kunne det jo lige så godt være lavet af en kvinde. Den anden dag så jeg Susanne Biers ”Efter Bryllupet”. Det er også en rigtig god film, men det er da helt umuligt at se, at det er en kvindelig instruktør, der har lavet den.”

I det hele taget virker Isabel en anelse træt af at blive spurgt ud om det kvindelige aspekt, men med min vedholdende interesse for emnet vover hun alligevel pelsen ”Det er rigtigt, at mænd har en tendens til at portrættere kvinder som ofre. Den danske instruktør Lars Von Trier har en tendens til at repræsentere kvinder som grædende piger, der bliver straffet, men det er sikkert kun ham.”

”Under alle omstændigheder er tortur det værste, et menneske kan udsættes for”, fortæller Inge Genefke, ”og det kæmper vi med her på centret. Vi er så utroligt glade for Isabels film, der både giver håb til ofrene og fortæller om torturen. Der var en spansk kvinde, der så filmen, hun gav faktisk 50.000 Euro til os. Det er utrolig vigtigt, at der laves film om emnet, der som Isabels fortæller en vedkommende men også loyal historie.”

Den spanske filminstruktør Isabel Coixet
Den spanske filminstruktør Isabel Coixet
Lægen og stifteren af IRCT Inge Genefke
Lægen og stifteren af IRCT Inge Genefke


banner
Overskrift Højre Block
Aquaman
Cold War
Spider-Man: Into...
The Rider
Mission: Impossi...
Matrix Revolutio...
Matrix Reloaded ...
The Looming Tower
Woman Walks Ahead
Lego DC Superher...



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...