Det er ikke en sjældenhed, at vi ser danske film i provinsen. Der er næsten blevet en del af charmen at flytte historierne væk fra storbyen, og så se, hvad der gemmer sig af hemmeligheder i provinsen. I ”Sønnike” virker tingene ellers meget stille og rolige, men når familien har hemmeligheder begravet, kommer til ofte op til overfladen – men dybe konsekvenser.
Brødrene Lasse ( Morten Agerholm) og Vincent ( Bertram Bisgaard) ser ikke så ofte. Lasse bor lidt længere væk fra hans familie i et værksted, og Vincent forsøger at leve et helt almindeligt teenage liv. Efter en tragedie ender Lasse dog med at skulle tage sig af Vincent – helt alene. Det sætter dybe følelser i gang, og der er også sandheder, der langsomt dukker op til overfladen – det er bestemt ikke behageligt.
Vi kender disse personer rigtig godt. Det er nogle, vi ser i vores samfund igen og igen, hvilket gør historien meget autentisk og nuanceret. Dette skyldes også de fantastiske skuespil imellem brødrene. Ja, der er vrede, skuffelse og dybe følelser, men det er også nuanceret og underspillet, så man ikke sidder med en stor Hollywood fornemmelse. Det er nemlig en historie, der sagtens kunne have udspillet sig hos naboen. Der altid smiler, er glad, går på den lokale bodega, men samtidig gemmer på hemmeligheder.
Jesper Quistgaard har lavet en meget fin film, hvor kærlighed og tilgivelse er de helt store temaer. Det er ikke altid nemt, naturligvis. Især når familien har valgt at lyve – at i kærlighedens tegn, men det gør stadig ondt. Vincent er kun 14 år, og står lige pludselig med en sandhed, der er så stor, at hans hjerne ikke kan håndtere det. Og så bliver første reaktion vrede. Hårdt, men også skræmmende realistisk. Og ja, hvis man absolut skal slås med nogle, kan man lige så godt gøre det foran sin lokale Spar.
”Sønnike” er en meget fin, lille debutfilm af Jesper Quistgaard. Den emmer af tilgivelse, familie og kærlighed i meget autentiskes rammer. Brødrene Morten Agerholm og Bertram Bisgaard spiller meget nuanceret og præcist, som vækker liv i filmens tematik. Det har været en rigtig fornuftig beslutning at flytte dramaet fra storby til Fyn, for det giver også et helt andet perspektiv på familie hemmeligheder og tragedier. Hvor, der muligvis ikke står støttegrupper og omsorgspersoner tilgængelig.