Vi skal et smut til Amerika cirka 15 år efter Anden Verdenskrig. Her lever Maja med sin mand Lewis og parrets lille dreng. Alt ånder fred og idyl, i hvert fald indtil at byen får en ny tilflytter. Han hedder Thomas, men Maja er nu helt sikker på, at hun har set ham før. Faktisk så sikker at hans ankomst udløser en gammelt traume. Maja er nemlig sikker på, at Thomas i virkeligheden hedder Karl. I så fald er han identisk med den SS-soldat, som i sin tid voldtog Maja og myrdede hans søster. Majas øjne bliver sorte, og hævnlysten er stor. Hun kidnapper Thomas og tager ham med sig hjem og holder ham som fange i kælderen. Kunsten er nu at se om Maja kan få Thomas til at indrømme sin fortid – hvis hun altså har ret? For har Maja rent faktisk stirret sig blind? Og hvad gør hun i forhold til sin mand og sit barn? Og hvad stiller hun op med Thomas’ kone og barn? Og hvordan pokker finder hun frem til sandheden?
Noomi Rapace spiller Maja, mens Chris Messina er hendes mand Lewis. Thomas/Karl får liv via Joel Kinnaman. Tre præstationer som de hver især slipper godt fra. Dejligt befriende i øvrigt at være vidne til en film, som lige som i de gode gamle dage formåede at underholde i halvanden time og ikke et sekund mere. Alt er ikke perfekt, for jeg er absolut ikke imponeret af filmholdets version af tidsperioden. I min optik er den utroværdig. Men selve dramadelen fejler så omvendt ikke noget, selvom vi altså ikke er i prisvinderklassen. Men som publikum bliver man herligt kastet rundt i manegen, og det var mig ikke muligt førend til allersidst, at kommer overens med om Thomas er Thomas eller om Thomas er Karl. Hvis sådan en detalje lykkes, så er man langt.
Selvtægt og retfærdighed er kodeordene i The Secrets We Keep. Men også hvor langt man kan drive det til, når man ikke fortæller om fortiden. Det kan Maja skrive under på, for selvom hun er offeret i filmen, så har hun også ting at få frem i lyset over for Lewis. Sæt roligt 90 minutter af din tid af til filmen her. Der er mange kort på hånden, som står til at falde. Spørgsmålet er, om du kan gennemskue dem, før der rammer bordet. The Secrets We Keep optjener 4 stjerner.