Pete Garrison (Michael Douglas) er agent for Secret Service, sat til at passe på præsidentfruen. Han har engang taget en kugle for præsidenten og er derfor en respekteret herre.
Der ruskes op i sikkerheden indenfor Secret Service, da der kommer informationer frem om at der er planlagt et attentat mod præsidenten. Endnu værre er, at en af de ansatte i Secret Service ser ud til at have en finger med i spillet. Da en agent der så ud til at have informationer om konspirationen bliver myrdet bliver agenten, David Breckinridge (Keifer Sutherland), og hans nyudklækkede agent-lærling, Jill Marin (Eva Longoria), sat til at stå for efterforskningen og en jagt på ”muldvarpen” træder ind. Garrison klarer sig ikke godt i den løgnedetektor-test som hver agent skal igennem og bliver derfor hovedmistænkt. Han flugter og jagten bliver vendt mod ham.
Og denne førnævnte jagt er en gang tynd kop te. Det tegner godt, men filmen falder langsomt til jorden. Der er ikke særlig mange lag klasket på handlingen og hvis man havde været væk fra lærredet i en halv times tid skulle man nok kunne fange tråden igen.
Dog ikke sagt at filmen ikke er spændende, men den er bestemt ikke spændende nok. Der er ikke nok forviklinger i handlingen og slutningen falder bravt til jorden. Motivet bag attentatet på præsidenten forbliver uforklaret og spændingen er helt forsvundet hen mod slutningen af filmen.
Det er som om at der ikke er blevet lagt skjul på de små klichéer, men det er til tider lidt pinagtigt når man som seer skal se på Michael Douglas primitive portræt af en hårdkogt og noget stiv agent. Og det er til tider en smule pinagtigt når man er vidne til en jagt på en ekstremt farlig forbryder og den ene agent formår at udføre denne jagt i stiletter!
Eva Longorias rolle, som frisk og lige lovlig kvik agent, er ubetydelig og kun med for at tale til det tiltænkte mandlige publikums testosteron.
Filmen vrimler med stjerner (Kim Basinger ses i rollen som præsident-frue), men der skal mere end skuespil til at trække spændingen og den tynde handling op.