Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Zimbardos historiske sociale eksperiment
”Dette forsøg er en forlængelse af min forskning i fængslers påvirkning på menneskelig adfærd.”
Professor Philip Zimbardo (Billy Crudup) iscenesætter et historisk socialt eksperiment i 1971, da han udvælger fireogtyve mandlige studerende til at påtage sig roller som henholdsvis fanger og fangevogtere i et kunstigt fængsel beliggende i kælderen af Stanford universitets psykologibygning. Eksperimentet blev kaldt ”Stanford Prison Experiment” og nåede kun at vare seks ud af dens planlagte 14 dage før Zimbardo var nød til at stoppe det.
Filmen The Stanford Prison Experiment er baseret på de faktiske begivenheder, der fandt sted i 1971, da professor Philip Zimbardo skabte hvad der blev en af de mest chokerende og berømte sociale eksperimenter i psykologien. Meningen med eksperimentet var, at teste hypotesen om fangernes og vagternes personlighedstræk var de væsentligste årsager til den krænkende adfærd mellem dem. I den rigtige Zimbardos ord: ”Does the situations outside of you, the institution, come to control your behavior, or does the things inside of you, your attitude, your values, your morality, allow you to rise above a negative enviroment?”
Testen viste, at de studerende som blev vagter og Zimbardo, som selv påtog sig rollen som fængselsinspektør, hurtigt blev grove og krækende. To fange-studerende forlod eksperimentet allerede efter få dage efter at være kørt psykisk ned, mens resten fortsatte hvad der udeviklede sig til psykisk tortur.
Guantanamo og Abu Ghraib
The Stanford Prison Experiment er en fiktionalisering af de autentiske begivenheder, og eftersom mange af optagelserne fra eksperimentet stadig eksisterer i dag, er filmen meget tro mod virkeligheden. Historien virker til at være næsten en-til-en, skuespillet virker autentisk og man kan derfor ikke undgå, at få en følelse af væmmelse over, hvad der viser sig at være menneskes natur. Når vi mennesker får uddelt roller som henholdsvis autoritære personer og ikke-autoritære personer, hvor langt går vi så til henholdsvis at straffe nådesløst eller blive afstraffet uden at sige fra.
En af de studerende, Christopher Archer (Michael Angarano), påtog sig hurtigt rollen som den øverste autoritære fangevogter og fordi ingen, hverken fangere, medfangevogtere eller Zimbardo og hans stab, greb ind og sagde fra over for hans metoder, pressede han alle fangerne yderligere og yderligere. Han fik øgenavnet ”John Wayne”, og selv udtrykte han efter eksperimentet, at han havde ladet sig inspirere af den sadistiske kaptajn fra Cool Hand Luke (1967), som han havde set kort forinden.
Da de studerende forinden forsøget bliver spurgt, hvilken rolle de helst vil have i rollespillet, svarer næsten alle at de helst vil være fanger: ”ingen gider at være vagt” og ”fange lyder som mindre arbejde”. Det er jo altid sjovest at spille skurken eller lege røveren. Men der går ikke længe før den mening hurtigt bliver gjort til skamme, for efterfølgende har alle fangerne fortrudt deres rolle. Og det sker allerede første dag, hvor det begynder det at tage overhånd blandt andet fordi forskerne, som observerer, ikke ved, hvornår de skal gribe ind. Og allerede anden dagen starter fangerne en revolution…
Filmen indkapsler flot begivenhederne og giver en troværdig følelse hele vejen igennem. Det sociale eksperiment er blevet ikonisk og selv i dag er det fortsat relevant. Vi har set lignede fortilfælde i historien, hvis man blot husker tilbage på hændelserne fra de amerikanske soldater i Abu Ghraib fængslet i 2003 eller på den omdiskuterede Guantanamo-base eller på Hitlers gerninger! Det er derfor i den grad stadig en relevant historie i dag og filmen portrætterer dette særdeles flot og indlevende.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Universal Pictures.
