Skriv en kommentar
Joanna Eberhard (Nicole Kidman) er den mest succesfulde direktør nogensinde i et stort amerikansk underholdningsmaskineri – en tv-station, og har tilsyneladende specialiseret sig i reality-programmer, der får Paradise Hotel, Big Brother og lignende programmer til at blegne i sammenligning. En jaloux og forsmået ægtemand, og tidligere deltager i et af programmerne går bersærk og skyder ekskonen, hendes nye elsker og forsøger også at skyde Joanna ved et stort show. Hun får sparket og går fuldstændig ned med et nervesammenbrud.
Hun sanser intet – hendes mand Walther Kresby (Matthew Broderick) siger sit job op, finder et vidunderligt hus i Connecticut – nærmere bestemt i Stepford, et idyllisk paradis for dem med tegnebogen i orden.
De bliver budt ekstremt hjerteligt velkommen af Stepfords Big Mama, den smukke og usædvanlige Claire Wellington (Glenn Close) - hun virker som en slags ”ypperstepræstinde i sekten", "guruens hustru". Hun er så smuk, så perfekt, så lykkelig og positiv.
I Stepford er alt helt perfekt, næsten for perfekt… sådan lidt ”for godt til at være sandt-agtigt”!
Alle kvinderne er bemærkelsesværdigt smukke og man lægger hurtigt mærke til, at alle parrene næsten er for lykkelige og så bor de i disse gigantiske huse. Kvinderne går alle temmelig meget op i madlavning, bagning og skønhedspleje – det hele virker en kende unaturligt og 50’er-lignende. Kvindernes hår og kjoler er som taget ud af et modemagasin fra 50’erne, men de har alle moderne hi-tech faciliteter til deres rådighed. Mændene har deres klub, hvor de tilbringer en stor del af tiden med ”hvem ved..”? De er alle som en flok store drenge. Og kvinderne? De tilbringer bare det meste af tiden med bagning og kaffeslabarads.
Joanna forsøger at falde til og hænger en del sammen med forfatteren Bobbie Markowitz (Bette Midler) og bøssen Roger Bannister (Roger Bart), de er alle nytilflyttere og fornemmer tydeligt, at noget er helt galt i byen. De bryder ind (alle døre står åbne i dette paradis på jord) i Sunderson-parrets hus og finder en underlig messing-dims med konen Sarahs navn på…
Uden at afsløre mere af handlingen vil jeg sige, at dette helt bestemt er en film værd at se, hvis du vil have en god portion humor, spænding og måske forbløffelse. Det er længe siden jeg har set noget lignende, det er en film, der giver en indtryk af at være en god gammel sort/hvid Audrey Hepburn film i nutidig indpakning, og det er det jo også – næsten. Denne film blev oprindelig optaget i 1975 med Katharine Ross (kendt fra bl.a. Butch Cassidy and the Sundance Kid) som Joanna. Jeg har desværre aldrig set originalen, men vil kigge efter den i videobutikken ved lejlighed.
Nicole Kidman spiller strålende, som altid. Udtryksfuld som få og altid intelligent spillende. Undertegnede anmeldte i øvrigt The Hours, som Kidman vandt en Oscar-statuette for kan læses her.
Jeg har altid været vild med Bette Midler, både som sanger og skuespiller. Jeg husker hende særligt som den opofrende mor i Stella, som Mary Rose Foster i The Rose eller som hævngerrig ekskone i Ekskonernes Klub. Hun er minsandten en diva af de få, på en helt igennem jordnær og ligefrem måde. Hun er bare skøn i denne rolle som den boheme-agtige forfatter Bobbie Markowitz.
Glenn Close er forrygende som den små-underlige Claire Wellington. Den kvinde kan da spille alt… fra Cruella de Vil i 101 dalmatinere til Férola i Åndernes hus, hun falder aldrig igennem på den dårlige måde!
Matthew Broderick er altså sød som den kærlige husbond og far, der bare vil familiens bedste. Han er en dygtig skuespiller, der meget gerne spiller teater på Broadway. Han er i øvrigt gift med Sarah Jessica Parker - jeps, Carrie fra Sex and the City, og har været det siden 1997.
Jeg må nødvendigvis lige tilføje, at der også var glimrende skuespil fra Christopher Walken, Jon Lowitz og country og westernsangerinden Faith Hill i hendes debutrolle.
Instrueret af Frank ”The Muppet Show” Oz, der lagt stemme til de fleste af Muppet Show dukkerne og Yoda fra Star Wars, han har dog lavet en del andet, bl.a. instruerede han i 1999 Bowfinger med Steve Martin og Eddie Murphy.
Filmen får 5 stjerner heraf går de to af stjernerne primært til castingen. Genial casting er lig med godt samspil. Glimrende underholdning – bør helt klart ses! Jeg var i hvert fald i godt humør, da jeg forlod biografen.
