Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Der blev lavet mere end 30 Tarzan film i årene mellem 1932-1970, men indtil nu har de været fraværende på dvd. Warner Bros., firmaet der har rettighederne til MGMs del af Tarzan-serien via deres MGM og RKO (David O. Selznicks gamle selskab) biblioteker, giver nu endelig junglens konge og hans Jane deres revival, med de seks første film i serien udgivet på dvd. Taget fra umanerligt flotte kopier, der ikke krævede nogen restaurering. Filmene er dem, som den femdobbelte OL-guldmedaljevinder Johnny Weissmuller og Hollywood glamour skønheden Maureen O’Sullivan medvirkede i fra 1932-1942, og niveauet er, selv med nutidens kritiske øjne, højt.
Serien startede som nævnt i 1932 med ”Abemanden Tarzan” med W.S. Van Dyke som instruktør, og dette var til gengæld ikke så god en start man kunne have håbet. Filmen fremstår i dag en smule konstrueret, banal og sine steder ufrivillig komisk, som når vores venner bliver fanget af sorte dværgstammer! Men jungleunderholdningen ender nu alligevel med at være charmerende, og man kan ikke lade værd med at blive indfanget af den gribende grundhistorie og dyrescenerne er stadig fremragende, ligesom de er i hele sættet.
”Abemanden Tarzan” må kun nøjes med 4 stjerner, men så gik det langt bedre med den anden film, ”Tarzan og hans mage” (1936). Instrueret af Cedric Gibbons, får vi her leveret en femstjernet jungleoplevelse med alt hvad der dertil hører af vilde indfødte, kaotiske kampe, smukke dyr og tilmed nøgenscener. Kærlighedsscenerne imellem Tarzan og Jane er særdeles eksplicitte i dette afsnit af serien. Specielt nøgenbadescenen med de to elskende kan stadig få det til gibbe i enhver ungersvend. Den var da også oprindeligt censureret fra, men er således genindsat til denne udgivelse.
Til den tredje film kom Richard Thorpe til som instruktør, og han skulle siden blive den faste instruktør i de følgende film. ”Tarzan Flygter” (1936) fremstår som den mest filmisk ambitiøse af dem, men også en opmærksomhed på de karakteruddybende detaljer træder frem og har overraskende vinkler i plottet. Det stærkt filmisk tænkte ses i et elegant og virtuost øjeblik, da vi første gang (i dette afsnit) præsenteres for Tarzan: ”Civilisationens” jægere er endnu engang kommet til junglen for narre dens konge, og da de forsøger at sætte en fælde for Tarzan, fremstammer den ufrivillige i følget, den godmodige Rawlins, nervøst, at ”det er som, at han (Tarzan) hele tiden overvåger deres hver eneste skridt”, mens den skrupelløse Kaptajn Fry kæphøjt og overmodigt frembuser ”måske er det rent faktisk det han gør” i en hånligt klingende latter og tydeligvis ironisk tone. Men han skulle bare vide, for i selv samme øjeblik kører kameraet med et smukt glidende crane shot (Der kunne minde om den virtuose travelling i begyndelsen til Orson Welles’ ”Politiets blinde øje”, 1958) tilbage og op i træerne, hvor Tarzan kommer til syne for publikum, og vi aner, at han har overværet hele udarbejdelsen af fælden, som nu ikke er meget værd, og den senere samtale. Uden tvivl en film, der fortjener fem store stjerner, og hører til blandt de allerbedste fra perioden uanset genre.
I 1939, i ”Tarzan finder en søn!”, skulle Tarzan og Jane nu være forældre. Et bevægende familiedrama udspiller i junglen, og hvis nogen skulle have glemt var John Sheffield et naturtalent og et fund i rollen som parrets adopterede søn Boy. Scenerne hvor vi følger den lille drengs leg – og drillerier – med dyrene er simpelthen ren glæde så det strømmer ud af skærmen. Feel-good moviemaking i sit ypperste. Dyrescenerne i denne er også blandt de bedste og mest naturlige i sættet, der også får denne op på 5 stjerner.
”Tarzans hemmelige skat” (1941) kom som den femte film i rækken, og det var igen det mere action prægede drama, ligesom i ”Tarzan flygter”, der dominerede. Tarzan kærlighed til Jane bliver også yderligere cementerede i denne, med en måneskins svømmetur hvor de reflekterer over deres første møde. Et sødt og smukt øjeblik. Der lægges også mere fokus Cheetahs eskapader og tendens til at fjolle rundt (han drikker sig blandt andet fuld i denne), til stor morskab for alle barnlige sjæle, men det skulle dog vise sig kun at være smagsprøver på hvad der var i vente i den sidste film.
“Tarzans Eventyr I New York” (1942) må siges at være den svageste af de seks, men stadig charmerende på sin egen stilfærdigt anarkistiske måde, fortalt i adstadigt tempo. Den vil uden tvivl finde nye fans med Tarzan og Janes legesyge chimpanse Cheetah charmerer sig igennem hele New York og ind i lattermusklen og hjertekulen på publikum, mens Tarzan forsøger at redde sin Boy.
I bakspejlet må den nok snarere kaldes for ”Cheetahs eventyr i New York”, da aben får lidt for meget plads og man ligesom glemmer at fortælle filmens egentlige historie: kidnapningen og redningen af Boy. Det hele går lidt for let og hovsa-agtigt for vores venner at redde deres unge søn. I stedet ender den som en sjusket miskmask af stilarter. Komedie, eventyr, krimi og retssalsdrama blandes på uheldigvis sammen, og man savner decideret fokus i plottet i dette velmenende afsnit af serien, der grundet sin charme får skrabet fire små stjerner ind på kontoen.
Dyrescenerne og kampscenerne imellem ”de vilde” og ”de civiliserede” er stadig, selv for nutidens production value standard, yderst imponerende i alle filmene. Gennemgående i de seks film genbruges der dog flittigt af disse klip i nye situationer. Eller snarere varianter af den samme situation: Civilisationens forstyrrende indtog i junglens fredfyldte idyl, hvilket netop bliver det gennemgående tema, som er Tarzan og Janes situation og kamp for at leve i fred. Storvildtsjægere og redningsekspeditioner der fra tid til anden forstyrrer og forsøger at udnytte den lille familie, ligesom angreb fra farlige rovdyr, vilde stammer og andre af junglens farer er evindelige forstyrrelser, en del af deres liv i junglen, og derfor gentages konsekvent, men med stor elegance og diskretion, der ikke ødelægger illusionen og plottets flow.
Filmene der fulgte efter disse seks i Tarzan-serien, der siden stoppede i 1970’erne, er kun blege efterdønninger af disse 6 hovedværker inden for eventyrgenren og ”den fantastiske film”. Så for fans er dette absolut en ”must-buy” dvd-box, hvis man da ikke er villig til lige spendere de ekstra par hundrede kroner på den mere spektakulære amerikanske udgave.
Ekstramateriale:
Her er der ikke meget at komme efter. Faktisk ikke noget som helst, hvilket må siges at være overordentligt skuffende eftersom den amerikanske udgave (selvfølgelig uden danske undertekster), der udkom tidligere på året bugnede af fremragende ekstramateriale. Så det er altså denne man må ty til hvis man ønsker mere end bare filmene.
Dette fjerner dog ikke indtrykket af en fremragende udgivelse i overraskende flot billed- og lydmæssig kvalitet og med seks ualmindeligt underholdende film.
Filmen er venligst stillet til rådighed af >br>Sandrew Metronome.
