Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Det har vist sig at være hit eller miss med instruktør og manuskriptforfatter David Ayer, der har nogle solide hits med film som ’Traning Day’, ’End of Watch’ og krigsfilmen ’Fury’ på CV’et – som så altså også gemmer på samler på nogle uheldige missere som ’Suicide Sqaud’, ’Bright’ og Arnold-filmen ’Sabotage’.
Hans nyeste film ’The Tax Collector’ placerer sig desværre i sidstnævnte kategori, og er muligvis Ayers værste film til dato.
Der er nemlig tale om en helt igennem håbløs uoriginal gangsterfortælling, der er stopfodret med latterlige macho-klicheer, mafia-lingo, som vi har hørt til hudløshed og karikerede taler om familiens store betydning.
’The Tax Collector’ følger den højtrangerede håndlanger David, som er en såkaldt skatteindkræver for mafiaen – men som vi har set i utallige film kommer der pludselig balance i regnskabet, da en ny farlig fjende dukker op, og så starter gangsterkrigen.
Ja, mere er der sådan set ikke til det. Filmen prøver uden større held at få os til at få et forhold til David og hans familie, men det smuldrer i overdramatiserede elskovsscener i sengen og pebrede kærlighedserklæringer. Mens karakteren i sig selv virker noget samvittighedsfattig – og så er hovedrolleindehaver Bobby Soto ikke ligefrem er nogen Robert De Niro.
Den mest spændende karakter er Shia LaBeoufs Creeper – Davids højre hånd, en hensynsløs dræber, som med tilpas mange særheder og LaBeoufs overvindende karisma bliver bare en smule interessant. Desværre er Creeper håbløst underbrugt – og det er til trods for, at LaBeouf har fået tatoveret sin krop til i virkeligheden for at gå fuldt ind i rollen. Og ja, hvis du blinker med øjnene, så misser du de ægte tusser.
Hvad ’The Tax Collector’ til gengæld mangler i originalitet får man tifoldigt tilbage i vold og blod. For som med David Ayers andre film, så skaber han et ultravoldigt univers, hvor han ikke holder igen når et menneskeansigts trampes i stykker – eller lade vores skurk bade i frisk blod fra en kvindes overskårede hals.
Sidstnævnte scener krydser grænsen til det forcerede bizarre, da skurken Conejo nærmest skrues op på djævelske højder. Skuespiller Jose ’Conejo’ Martin leverer dog en herligt ondskabsfuld præstation, om end karakteren forlader til at være noget nuanceforladt og blot beskrevet som hævngerrig, grisk – og ja, ond.
Men sjældent bliver volden mere et kalorietomt opvisningsshow for de sjælløse karakterer sat i en alt for karikeret og uforløst gangsterhistorie.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Universal Pictures.
