Skriv en kommentar
At se en film som ”The Truth about love” igennem er i sandhed ingen fornøjelse.
Alice (Jennier Love Hewitt) er gift med Sam, de to lever et trygt liv i en dejlig lejlighed og med hver deres gode job. Til Valentines dag skal kærligheden bekræftes og det gør man jo normalt med et hjerteformet Valentineskort, Alice indgår i den anledning et væddemål med sin søster, der vil teste Sams loyalitet. Væddemålet inkluderer, at Alice sender et anonymt Valentineskort til Sam for at teste om, han fortæller hende om brevet. Da Sam ikke fortæller hende om brevet starter en lang række prøvelser, hvor Alice laver sin stemme om og dyrker telefonsex med Sam. Situationen bliver endnu mere speget, da Sam i virkeligheden allerede har en elsker, er viser sig at være af den handlekraftige og jaloux slags.
Den sande kærlighed og tosomhed synes derfor at have trange kår for den elskelige Alice, men fra sidelinjen står Sams gamle ven og er forelsket i hende. Den ensomme fyr, der i aftenlyset ser hjerter i vandpytter og ellers bare passer sig selv og sin båd, kan ikke rigtigt få erklæret sin kærlighed til vennens kone, men mon ikke han alligevel får sin chance!?
Sandheden om ”The Truth about Love” er, at det er en ualmindeligt irriterende film. Spundet ind i vaneforestillinger og genrekonventioner viser filmen sig som en lang række af klichefremstillinger omkring den store kærlighed.
Filmen er særdeles dårligt spillet af b-skuespillere som Jennifer Love Hewitt, Dougray Scott, Kate Miles og Brank Katic, og der synes at være et eller andet helt galt med måden stemmerne er langt ind på i postproduktionen. Den romantiske komedie skulle gerne have nogle lidt sjove episoder, som seeren kan nikke genkendende til, men det sjove udebliver totalt. Imens man sidder der med nedadgående smiley søger man i stedet efter romantiske gnister, men heller ikke her er der noget at hente. Love Hewitt er mindre charmerende end man troede muligt og Branka Katic, der spiller Sams ven og Alices nye bejler, er en sand katastrofe.
Filmen er instrueret af John Hay, der med denne film placerer sig blandt tidens svageste af slagsen. Det usammenhængende værk her bør således blive mandens sidste, for jeg orker i hvert fald ikke at se mere nonsense fra hans side.
Der er lidt ekstramateriale på udgivelsen. Det drejer sig om en ligegyldig bag om filmen produktion samt en række trailers for andre film.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.
