Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Lidt Udover Det ...
Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Biograf anmeldelse

The Turning

19. november 2014 af Stine Grønborg Sandvej

4 stjerner Skriv en kommentar

The Turning billede

The Turning er med sine små, korte fortællinger om en lille, australsk kystby både original og eksperimenterende, men der er til tider langt mellem de gode historier.

The Turning, som i november i år bliver vist som månedens film i Cinemateket, er i høj grad i en oplevelse ud over det sædvanlige. Filmen, som er tre timer lang, består af 18 små kortfilm instrueret af forskellige australske kunstnere, og er baseret på en novellesamling af den australske forfatter Tim Winton, som tager udgangspunkt i individuelle historier fra en lille vestaustralsk kystby

Hver film er et kapitel for sig selv, og har sin egen titel og sit eget visuelle og kunstneriske udtryk, og gør brug af en lang række af både kendte og ukendte skuespillere. I en af filmene, ”Reunion”, spiller Cate Blachett en barnløs hustru, som juleaften, via en tur i naboens swimmingpool, endelig får blødt op for sin stride svigermor. I en anden, ”Sand”, leger to, små drenge en farlig leg i sandklitterne på en strand.

Nogle film, som "Immunity" har en logisk narrativ fortælling, andre ikke. En film er for eksempel en lang sekvens af moderne dans; en gruppe af unge mennesker som i nærbilleder og slowmotion, glider ind og ud mellem hinanden på en mørk scene. Visuelt er det smukt, men det virker lidt som kunst for kunstens skyld.

Enkelte af filmene skiller sig dog ud, blandt andet filmen ”Long, Clear View” som er instrueret af skuespilleren Mia Wasikowska, og som i bedste skæve Jean-Pierre Jeneut-stil fortæller historien om en lidt speciel dreng, som har en hemmelig fetish for at kigge på forbigående naboer igennem øjet på sin fars riffel. Wasikowskas bidrag er både sjov og interessant, og er et dejligt afbræk fra nogle af de mere tunge og symbolske indslag.

Personligt har jeg det lidt svært med denne type film, som er bygget op af flere film. Som filmentusiast kan jeg lide at fortabe mig i historien, og det er der simpelthen ikke tid til med The Turning, hvor hver film er mellem 5-7 minutter lang. Derudover er ofte ikke så meget fokus på en konkret historie, men mere på øjebliksbilleder af det moderne Australien på godt og ondt.

En af de ting flere af filmene dog synes at have tilfælles, er brugen af den smukke og barske australske natur som et vigtigt omdrejningspunkt. En uskyldig drengeleg i sandklitterne bliver pludselig farligt alvor, da en af drengene bliver fanget i den hule de har gravet, og i ”Family” bliver en far og søn udsat for et hajangreb. Med naturen i fokus formår The Turning at have en hvis form for rød tråd på trods af den ellers ofte fragmenterede fortællerform, og dette redder filmen fra at være et roder virvar, til en interessant og unik – om end lidt for lang –filmisk novellesamling.

Titel: The Turning
Original Titel: The Turning
Premieredato: 19. november 2014
Instruktør: Diverse
Skuespillere: Cate Blanchett, Rose Byrne, Kate Mulvany, Miranda Otto, Hugo Weaving
Spilletid: 180 min.
Selskab: Arenamedia, Screen Australia, 2013
Genre: Drama
Link: http://www.theturningmovie.com.au



banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...