Skriv en kommentar
Just som Harry Potter feberen har lagt sig, er en ny feber begyndt at hærge den vestlige verden. Denne gang rammer feberen dog ikke alle barnlige sjæle. Feberen her er meget mere målrettet, og går direkte efter de sentimentale teenagetøsers struber. Først begyndte bøgerne at udkomme. Stephenie Meyer skrev om en vampyr og et menneskes forbudte kærlighed, men var naturligvis ikke klar over, hvor stort potentialet var. Der gik dog ikke længe før hun havde sat tal på udgivelserne i serien, og i disse dage hvor Hollywood søger med lys og lygte efter nye idéer, gik der ikke længe før en filmatisering var på plads. ”Twilight” var måske knap så populær hos anmelderne, men vi er jo også alle nogle gnavne gamle nisser, og fans har selvfølgelig altid ret. De belønnede i hvert fald ”Twilight” både i biograferne og på DVD og Blu-ray, så efterfølgerne kommer nu ligeså hurtigt ud i dag, som tilfældet var med Harry Potter filmene i starten.
”The Twilight Saga: New Moon” hedder den anden del i historien om Bella og Edward, og som titlen refererer til, bliver der nu præsenteret et nyt bæst i universet. Det er nemlig ikke kun vampyrer der famler rundt i den menneskelige verden, det er også varulve. Pudsigt nok er Bella ikke kun endt i en ny by hvor hun forelsker sig i en vampyr, men når denne vampyr forlader hende for hendes eget bedste, småforelsker hun sig i en varulv i stedet. Jacob som ellers er hendes barndomsven er nemlig blevet en stor, stærk og flot fyr, og det kan Bella naturligvis ikke stå for. Der går ikke længe før det hele bliver en del mere rodet, når gamle uvenner dukker op, og historien langsomt tager en ”Romeo Og Julie” drejning. Mere skal ikke afsløres, og føler du, at jeg har afsløret for meget, må du have det sorte bælte i filmtrailers-undvigelse, da ”New Moon” længe har plaget de danske biografer med sin sære filmtrailer. Dog giver den en smule mere mening, når man har set filmen, for ”The Twilight Saga: New Moon” er ligeså klodset bygget op som ”Twilight”. Alt tempo og almene spændingskurver er tilsidesat for en mere direkte gengivelse af kildematerialet (efter hvad jeg har hørt, da jeg ikke har læst bøgerne, og efter hvad jeg har set fra filmene, heller aldrig kommer til det), hvilket uden tvivl vil glæde fans af bøgerne, imens resten af os slet ikke forstår, hvorfor så mange synes så godt om filmene. Filmens første 45 minutters tid er nærmest stillestående, og bygger på Bellas argumenter for at blive vampyr selv og Edwards argumenter imod. Der er ingen udvikling i denne sag, og først når filmen kommer i gang, begynder argumenterne at udfoldes til noget mere håndgribeligt. Nu har jeg i denne anmeldelse trådt meget varsomt, da jeg udmærket ved hvor trofaste de førnævnte fans er af serien, men nu må jeg vove pelsen. ”The Twilight Saga: New Moon” er ubegribeligt dårligt filmhåndværk der tager sig selv alt for seriøst. Med en mere passende ironisk distance, ville vi som publikum ikke få det dårligt over, at grine af Jacob der tager sin trøje af, og dermed afslører sin muskuløse overkrop for 15. gang, for at dubbe lidt blod af Bellas pande, da hun er faldet af sin nyistandsatte motorcykel. Lignende eksempler er der talrige af, og ”The Twilight Saga: New Moon” overgår bestemt ”Twilight” hvad angår de ufrivillige grin, selvom pointen med at vampyrer transformeres til drag queens i sollys stadig forbliver seriens bedste joke. Netop derfor vil jeg til enhver tid foretrække ”The Twilight Saga: New Moon” over ”Twilight”, da den lige er en grad dårligere, hvilket gør den en grad mere underholdende, men helt objektivt er ”The Twilight Saga: New Moon” selvfølgelig en dårligere film.
Igen kan jeg referere til Harry Potter, da filmene her har en tendens til at finde en ny instruktør hver gang en ny episode filmatiseres. Den nye instruktør hedder Chris Weitz, og han er faktisk slet ikke så skidt endda. Selvom han ikke er blevet spået den store fremtid, efter ”Det Gyldne Kompas” ikke kunne tjene sine penge hjem, har filmselskabet taget ham til nåde, og givet ham en ny chance. ”The Twilight Saga: New Moon” kommer uden tvivl til at tjene sine penge hjem, men mere vigtig er, at Weitz har nogle meget interessante og kreative idéer til kameravinkler, der til tider hæver ”The Twilight Saga: New Moon” op på et plan, hvor man nærmest kan kalde den seværdig. At filmen skal være teenagevenlig er en selvfølge, men at lave en varulvefilm uden en egentlig transformationsscene er nærmest en selvmodsigelse. Det har uden tvivl været svært for Weitz at finde balancen mellem seriøs spændingsfilm og sentimental teenagesludder, og resultatet er en ujævn og harmløs film uden bid, der er hurtigere glemt end den tid det tager at se den. Skuespillet er identisk med det i ”Twilight”. Kristen Stewart har dog lært at holde fingrene fra sit hår i samtlige scener, hvilket pynter en smule på helheden. Robert Pattinson skjuler sin aldring fint (som vampyr bliver han jo aldrig fysisk ældre, jeg glæder mig dog meget til, at se hvordan han ser ud i de sidste kapitler i serien), og Taylor Lautner som Jacob gør bod for sine manglende skuespillerevner med sin naive charme.
Alt i alt vil ”The Twilight Saga: New Moon” glæde dem der kunne lide den første, men ikke vende os der ikke kunne. Historien er endnu engang papirtynd, ligesom at karaktererne er endimensionelle båtnakker. Der er for mange problemer med tempo og klicheer til, at en seriøs anmelder ville hylde filmen, men jeg vil dog ikke lægge skjul på, at jeg glædeligt ser resten af kapitlerne i serien. Ligesom jeg har det med ”Saw” filmene, er der noget fascinerende ved store filmserier der fejler, der (for selv at komme med et kliche) sagtens kan sammenlignes med et trafikuheld – jeg kan ikke kigge væk.
