Skriv en kommentar
En ny måned - en ny streamingservice. Jeg bakker dog 100% op om, at filmselskaberne tager deres egne rettigheder tilbage, og giver os deres produktioner i bedst mulig kvalitet sammen med nye eksklusive produktioner samt ekstramateriale. Sidstnævnte er mange stadig lidt bagud på, men det kommer forhåbentlig med tiden. Paramount+ er stadig så ny, at den ikke endnu har sin egen platform i Danmark - den skal tilvælges i Apple TV app’en. Den skulle dog komme i løbet af en måneds tid, og hertil kommer der uden tvivl også en masse mere indhold. Indtil da må vi nøjes med de titler, der ligger klar allerede. Det er måske ikke mange, men der er stadig masser at gå i krig med, og en af de største titler, der ikke før er landet på dansk jord, er da netop rebootet af “The Twilight Zone” - den klassisk sci-fi/fantasi/gyserserie der kørte på amerikansk TV fra 1959-1964. Jordan Peele (“Get Out” og “Us”) er blandt skaberne, og præsenterer også episoderne foran kameraet. Det navn alene er et stort trækplaster for mange, men der er tilknyttet en del andre prominente navne såsom Seth Rogen, Tracy Morgan, Steven Yeun og John Zho. Måske ikke alle Hollywood a-listers men alligevel store navne for en serie som denne.
“The Twilight Zone” er som vi kender det fra før i tiden - episoderne kan ses uafhængigt af hinanden, og omhandler alle noget overtroisk. Med Jordan Peele bag roret, kan man naturligvis ikke forvente andet end, at der gemmer sig noget samfundskritik i dem. Desværre forholder det sig sådan, at moralerne overtager historierne i sådan en grad, at logikken forsvinder som tiden skrider frem. Præmisserne er ellers alle interessante, men næsten hver enkelt episode starter på et højt niveau og ender på et lavt. Her er “The Wunderkind” det bedste eksempel. En kampagneleder sørger for at få en 11-årig dreng med et godt hjerte valgt ind som præsident, men ligeså snart han indtager posten, virker han mere barnlig og modbydelig end nogesinde før. Skiftet er så brat, at troværdigheden forsvinder.
De to episoder der skiller sig mest ud, er “The Comedian” og “Blurryman”. Førstnævnte er nærmest et klassisk pandoras æske scenarie, som er så klassisk i sin opbygning og udformning, at der er ingen overraskelser undervejs. Derfor føles det hele ret fladt. Sidstnævnte tager os bag kulisserne i en metafortælling, om en manuskriptforfatter der jages af både en indre dæmon og de tidligere episoders karakterer. Igen - fælles for alle episoderne er et interessant præmis, og denne episode har nok det bedste. Men det føles som en tam udgave af David Lynchs “Inland Empire”, der ligeledes havde de samme problemer med tempo. Enkeltstående er “Nightmare at 30,000 feet” denne sæsons bedste afsnit. Hovedpersonen er bevidst om, at noget vil gå galt på det fly, han befinder sig på, men kan ikke ændre sin skæbne. Et fuldstændigt klassisk “The Twilight Zone” afsnit, der ligeså godt kunne have været fra 60’erne.
Med pointen som drivkraft virker denne omgang “The Twilight Zone” mere som en andenrangs udgave af “Black Mirror”. Skuespillet er i top over hele linjen, og der er også foretaget nogle ret interessante instruktørmæssige valg, men historierne er ikke skrevet godt nok. Med en bedre balance mellem moralen, troværdigheden og kreativiteten, er der dog rig mulighed for forbedringer undervejs, og forhåbentligt er anden sæson bare et mikroskopisk skridt i den rigtige retning . denne kan i øvrigt også streames allerede nu på Paramount+. Første sæson er værd at se, hvis man er fan af det gamle show, eller blot af Jordan Peele eller udformningen af programmet. Det er dog en ret stor skuffelse med de prominenter kræfter der står bag. Desværre.
