Skriv en kommentar
Noget kunne tyde på at rumvæsnerne har skiftet invaderings-taktik den seneste tid. Lokalområder og de alternative storbyer er i hvert fald det nye sort når det kommer til valg af landingsplads for E.T. og hans håndlangere: Johannesburg blev hjemstedet for District 9’s rejelignende besøgende, Moskva fik den helt store tur i den horrible The Darkest Hour, og et højhus i Londons hårde kvarter satte scenen for den ganske habile Attack The Block. Nu er turen så kommet til Glenview, Ohio, hvor komikerkvartetten Ben Stiller, Vince Vaughn, Jonah Hill og Richard Ayoade udgør The Watch.
Da hans mexicanske sikkerhedsvagt bliver fundet myrdet tager butiksbestyreren og kontrolfreaken Evan (Stiller) sagen i egen hånd. Det lokale politi er udueligt og et privat vagtværn må dannes for at beskytte den lille by Glenview fra fremtidige forbrydelser. De tre medløbere på projektet har dog knap så noble intentioner; Bob (Vaughn) vil bare hygge sig og drikke nogle øl i mandligt selskab, Franklin (Hill) har mindreværdskomplekser fra utallige afslag til politiskolen, og Jamarcus (Ayoade) kunne egentlig bare godt tænke sig at få noget oralsex af en asiatisk pige. Alt dette ændrer sig dog (nej, egentlig ikke), da de opdager hvordan aliens er i gang med at invadere byen og kun vagtværnet kan redde jorden fra undergang.
Der er ikke meget nyt under solen i denne genre-hybrid. Plottet er i sin grundform set en million gange før, og instruktøren Akiva Schaffer bringer lidt for meget Saturday Night Live (han har instrueret flere af de populære SNL digital shorts) og lidt for lidt filmisk fortælle-gefühl til festen. De enkelte scener virker flere gange mere forhippede på at fungere som enkeltstående, grovkornede mandesamtaler om sperm og andre mere eller mindre lødige emner, end som egentlige katalysatorer for filmens udvikling. Det er til tider ganske morsomt og tydeligvis improviseret i stor stil, men også trættende i længden. Når man så samtidig finder tid til at etablere en tilbagevendende og alt andet end sjov handlingstråd, som munder ud i absolut intet andet end et plat sex-orgie, ja så sidder man altså tilbage med en noget rodet film som kunne være fortalt endog meget strammere.
Tre markante komiske skuespillere er hentet ind for at tilføre hver deres særegne stil, og det er mere eller mindre hvad de gør. Ben Stiller har snart patent på ”the average Joe”, og det bliver efterhånden sværere og sværere at skelne hans roller fra hinanden. Vince Vaughn er som altid charmerende og løst improviserende igennem hele filmen, her har han bare ikke en instruktør der formår at trække en streg i sandet når det bliver for meget. Til tider fremstår han decideret overspillende og man undrer sig over hvornår Schaffer dog klipper væk. Jonah Hill er den af de tre der rækker længst ud efter en variation i sit repertoire, og rammer mest af alt en lidt mere hardcore udgave af hans gennembrudskarakter fra Superbad – stor i munden og med lidt mere at have det i. Til at afrunde kvartetten bringes den relativt ukendte Richard Ayoade, bedst kendt som instruktør på Submarine (!). Ayoade spiller tydeligvis ikke med i den samme film som de førnævnte og uden at afsløre for meget ser man hans udvikling komme på lang, lang afstand.
Udover den aparte sammensætning af hovedroller og den til tider ret grove humor, som redder filmens dens to stjerner, føler man sig altså hensat til den sædvanlige trædemølle af overflødige sidehistorier og autopilot på historien. Det er et par enkelte gange brandskægt, men langt det meste af tiden er der ikke noget nyt at komme efter og man føler man ser en langt mindre inspireret udgave af Attack The Block, overført til en lille amerikansk flække.
