Skriv en kommentar
Glenn Close har altid været en spændende skuespillerinde at følge. De fleste kender hende sikkert som den sindsforvirret kvinde, Alex, i ”Farligt Begær” og det yngre publikum kender hende som en af de bedste Disney skurke, Cruella De Ville i liveaction versionen ”101 Dalmatiner”. Selvom Close er blevet ældre, er hendes talent bestemt ikke aftaget, og dette gør sig også gældende i denne film, hvor hendes præstation må være filmens kerne.
Den perfekte kone
Joan Castlemann (Glenn Close) er en meget intelligent og smuk kvinde, og fremstår som den perfekte og pligtopfyldende hustru. Hendes karismatiske mand, Joe (Jonathan Pryce) har haft en forrygende litterær karriere, og har netop fået tildelt Nobels litteraturpris, hvilket drager familien til Sverige. Dette bliver en blandet tur med mange følelser og afsløringer. Joan er nu ved at være træt af, at have tilsidesat sit eget talent og ambitioner for sin mands succes, og på den ærefyldte aften, konfronterer mand og kone endelig hinanden.
Sublimt skuespil
Dette er Glenn Close film. Intet mindre. Selvom hun får godt modspil af Jonathan Pryce, som hendes mand, så er det stadig Close, som er hovedkarakteren. Det er nærmest et tour-de-force, da Close formår at indbringe alle mulige følelser, som en kvinde i et ægteskab kan have. Og dette kvindelige portræt af en kone, som endelig har fået nok, er heldigvis et meget korrekt tidspunkt i vores samfund.
En god fortælling
”The Wife” lider af dens kluntede flashbacks, som ikke behøvede at være der. En god manuskriptforfatter skal være i stand til at fortælle en historie uden af gå tilbage i tiden, men simpelthen lader ord snakke for dem selv. Filmen rammer dog plet i det kvindelige portræt, og dette skyldes naturligvis også Closes præstation, som står overfor sin narcissistiske mand. Både instruktøren og forfatter gør ikke Joan til et offer, hvilket er godt, da det hele kan ses i Closes præstationer.
”The Wife” er en simpel historie om en kvinde, der igennem mange år, har stået i skyggen af sin mand. I dette samfund, som er opmærksom på feminisme og kvinders kamp, spiller Glenn Close ikke sin rolle som et offer, hvilket er meget positivt. Filmen formår ikke at være på samme niveau som Closes præstationer, men den er bestemt et kig værd.
