Skriv en kommentar
Amerikaneren Jordan Belfort blev fængslet i 1998. I fængslet skrev han sine erindringer om tiden som kriminel børsmægler. Erindringerne, ”The Wolf of Wallstreet” handler om et vildt liv med jetsettet og en stadig større narkoafhængighed. Efter 22 måneders fængsel blev han løsladt. På grund af den store samarbejdsvillighed med politiet fik han strafnedsættelse. Nu lever han af at holde foredrag om sin indbringende kriminalitet – og det tjener han efter sigende også styrtende på.
Det er ikke hvem-som-helst der har filmatiseret Belforts erindringer. Instruktøren Martin Scorsese er vel en af de absolut største nulevende instruktører. Og det er heller ikke hvem-som-helst der gestalter den kriminelle børsmægler. Leonardo DiCaprio er ligeledes en af de største nulevende skuespillere. Så meget mere grund er der til at se filmen.
Alligevel leder man forgæves efter den nødvendig de to filmmestre er gået til filmatiseringen med. Man bliver hurtig klar over, at filmen er et langt teknisk virtuoseri på billedsiden og en ligeså virtuost spillende DiCaprio – ja, alle skuespillerne i filmen er blændende. Men det er svært at få øje på at virtuoseriet bliver brugt til andet end at sætte Belforts mere og mere ekstreme udskejelser i scene. Skal vi forarges, skal vi tage afstand, skal vi tænke så galt kan det gå, når griskhed tager over og moral sættes ud af spillet, eller så tomt er et liv uden anden dybde end pengenes? Det klarer filmen så rigeligt inden for den første halve time. Men den varer immervæk 3 timer! Måske vil den vaccinere os mod umoralen – men den virker snarere tværtom; man labber filmen i sig som et kulørt blad ved frisøren.
Der gøres med andre ord ikke rigtig nogle forsøg på at komme ind under huden på Belfort. Skildringen af ham bliver nøjagtig lige så overfladisk, som det liv han fører. Tydeligst kommer det til udtryk, da derouten sætter ind. Her vælger instruktøren bevidst at lade det ekstreme forbrug af alskens narko afstedkomme groteske scener der er mere komiske end tragiske. Underholdende er det – men også meget langt.
Når man lægger det kulørte blad ved frisøren fra sig har man glemt det – det samme sker, når man har set ”The Wolf of Wall Street”. Jeg vælger at se filmen som en meget dyr pausefilm fra makkerparret Scorsese og DiCaprio – større film er forhåbentlig i vente fra de to.
Ekstramaterialet på BluRayen: ”The Wolf Pack”; ”Running Wild”; ”The Wolf of Wall Street” ”Round Table”.
