Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
I ’The Women’ møder vi 4 meget forskellige kvinder.
Storbykvinden: Sylvia(Annette Bening), har styr på de hele, driver et magasin, har sin hund i en taske og shopper alle de rigtige steder.
Kvinden som alle vil være: Mary(Meg Ryan). Er lykkelig gift på 13. år, har en dejlig datter, en karriere i fars firma, stor hus og overskud – ét overskud som kvinderne i hendes omgangskreds til tider misunder hende.
Moderen: Edie(Debra Messing). Har allerede 4 piger men er gravid igen, for hun bliver ved til hu får en dreng!
Og til sidste en kombination af flere minoriteter i en.
Forfatteren: Alice(Jada Pinkett Smith). Afroamerikansk og lesbisk (den maskuline del)
Disse sammen med en masse andre kvindekarakterer udgør filmens omdrejningspunkt og eneste medvirkende.
Vi hører om flere mænd. Marys mand, Sylvias udgiver og Edies mand, men vi ser eller møder dem aldrig. Dette er helt bogstaveligt en film hvor vi kun ser kvinder på lærredet.
Filmen handler om venskab, utroskab og livet for kvinder i alle aldre, men mest om de voksne, inden krisealderen.
Sylvia hører sin manicure-dame fortælle at forretningsmanden Steven Haines har en affære med en af pigerne i parfumeafdelingen i ’SAKS’. Men hvad gør man, når man er bedste veninde med mandens kone, som intet ved eller mistænker. Sådan starten den søde historie om venskabers betydning og udvikling.
For at gøre det hele lidt være hører Mary historien fra selv samme manicure-dame inden Sylvia for sig selv til at fortælle hende det, og så går det eller er ud af i et stille tempo, men klassiske scener hvor der smides tøj ud at vinduet, hulkes i sofaen efter for meget vin, selvhjælpskursus og erkendelsen af at have nået bunden.
Og hvad gør man når man opdager at mandens elskerinde står lige ved siden af en i butikkens andet prøverum?? Hvordan er spillereglerne for koner og elskerinder?
Oven i elskerinder og utro ægtemænd skal Mary også lige huske sin datter Molly, som så småt er begyndt at forstå hvor hårdt det er at være kvinde, og skulle bekymre sig om at være for tyk, og alt det andet vi må slås med.
Mary er filmens omdrejningspunkt og ved hendes side Sylvia og deres venskabsforhold til hinanden. Edie og Alice falder lidt i baggrunden da historien først begynder at udvikle sig og vender først tilbage da filmen skal afsluttes med en ”grand finale” som mest af alt kan kaldes for meget glasur på en for lille kage, men som bestemt er underholdende.
Filmen kan bedst beskrives som Sex in the City hvor der også er plads til flade sko. Filmen styres af 4 kvinderoller som repræsenterer vildt forskellige måder at leve sit liv på.
Anette Bening i rollen som Sylvia Fowler er en godt gengivelse af Samantha Jones fra Sex in the City, dog uden stort sex-appel. Sex er faktisk ganske ikke tilstedeværende i filmen. Jo vidst ses Eva Mendes i undertøj i en scene, men det oser ikke af sex, men er akavet og lidt grinagtigt, fordi man har Meg Ryan ved siden af, også iført undertøj, osende af usikkerhed.
Meg Ryan spiller godt, de store krøller forleder en til at tro at hun spiller en anden rolle end normalt, men da hun så glatter det ud, opdager man at hun ikke er meget anderledes end i ’French Kiss’ eller ’Kate og Leopold’, sød, lidt et offer, ind til hun træder i karakter og viser at der er lidt rygrad i den uskyldige kvinde.
Debra Messing, er vel i Danmark mest kendt som Grace i ’Will og Grace’ og det er heller ikke her svært at se hvor de har fået inspirationen fra. Rolle Edie er en ret forvirret kvinde som ikke rigtig ved hvad hun vil og som aldrig har en god hår-dag, uden at det ser ud til at bekymre hende meget, og den største forskel mellem Grace og Edie er at Edie har 4 piger som løber hende om skørterne, en fremtid det ikke er svært at forestille sig kunne være Graces. Og på ”ægte Grace-maner” går hun også lov at slutte filmen af med at udstøde en mængde groteske og meget høje lyde.
’The Women’ er bestemt ikke en dårlig film, men den er heller ikke original. Alle elementer af den er set før i andre film, men det betyder ikke at de ikke kan genbruges. Og selvom man det meste af tiden godt kan tænke sig til hvad der sket næst, er det alligevel et par overraskelser.
Er man til film om kvinder, venskab og umulige mænd, så er ’The Women’ også en man må se. Sammen med veninder over et glas rødvin. Det er ikke en tude-film, og heller ikke en feel-good-film, men et sted midt i mellem. Man sidder tilbage med et lille smil på læberne (mest takket være Messings afslutning) og et thø-hø i tankerne, og så går livet videre som det plejer.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.
