Skriv en kommentar
Så er den her endelig! Rob Reiners klassiske rock-komedie om det fiktive engelske metalband Spinal Tap. Filmen har haft en inkarneret fanskare i årevis, men nu hvor filmen er ude på DVD kommer den forhåbentlig til flere menneskers kendskab. For det har den bestemt fortjent!
This is Spinal Tap er en komedie, forklædt som en dokumentarfilm, hvor dokumentaristen Marty DiBergi (Rob Reiner) følger det engelske metalband Spinal Tap på deres første amerikanske turne i seks år. Filmen er filmet og klippet akkurat som man ville en ægte dokumentarfilm om et rockband på turne: backstage-materiale blandes med interviews med bandmedlemmerne, optagelser af deres live-optrædener og så videre.
Filmens ”handling”, hvis man kan kalde den det, viser hvorledes bandet langsomt falder mere og mere fra hinanden: de fleste af deres jobs bliver aflyst, deres shows går ad helvede til og de interne uenigheder eskalerer totalt. Alt dette vises med et knivskarpt komisk-satirisk vid, der tager alle de klassiske fordomme omkring rockmusikere og musikindustrien i brug, kombineret med nogle ekstremt corny, men velskrevne rocknumre, der udstiller Spinal Taps ”retarderede seksualitet” (for nu at bruge et udtryk fra filmen).
De tre hovedmænd i Spinal Tap - David St. Hubbins, Nigel Tufnel og Derek Smalls – spilles eminent af komikerne Michael McKean, Christopher Guest og Harry Shearer. På nær Harry Shearer er de tre hovedrolleindehavere forholdsvis ukendte herhjemme (Shearer lægger stemme til adskillige figurer i The Simpsons og er også en ret brugt birolleskuespiller), men de er alle tre særdeles produktive. Ikke desto mindre er This is Spinal Tap nok deres hovedværk. De tre skrev manuskriptet sammen med Rob Reiner (selv om det meste af dialogen dog er improviseret), og de har både skrevet gruppens numre og spiller dem selv (de er alle udmærkede musikere). Foruden de tre hovedrolleindehavere er filmen befolket af et utal af sjove biroller (bl.a. bandets utroligt grimme manager Ian Faith spillet af Tony Hendra) og cameos af adskillige nu kendte skuespillere, bl.a. Billy Crystal, Fran Drescher og Paul Shaffer (David Lettermans sidekick i The Late Show).
Handlingen har et lettere episodisk præg, hvilket primært skyldes den dokumentariske form og som leder tanken hen på en række sketches, der er sat sammen. Men tag ikke fejl! Man har aldrig fornemmelsen af at filmen er usammenhængende, og det episodiske præg er med til at give filmen energi og holde den interessant – både første gang man ser den og ved gensyn. Første gang man ser den ved man aldrig hvad der kommer (den er alt andet end forudsigelig) og ved gensyn glæder man sig til at gense sine yndlingsscener.
Og yndlingsscener er der masser af potentiale for. Fra interviewet, hvor bandet forklarer hvorledes hovedparten af deres trommeslagere er døde på mystisk vis i tidens løb og til scenen hvor Nigel Tufnel forklarer Marty DiBergi hvordan en af bandets forstærkere går op til 11! Eller hvad med scenen, hvor bandet besøger Elvis Presleys grav og ikke kan ramme det samme toneleje da de vil synge Heartbreak Hotel? Eller scenen hvor bandet farer vild backstage og ikke kan finde sceneudgangen?
Selv om bandets medlemmer fremstilles som særdeles stupide, så er filmens humor overraskende subtil, og det helt klart en fordel af kende sine rockmusik-klichéer på fingrene inden man ser den – så får man i hvert fald meget mere ud af den. Og selv om det billede, der tegnes af bandet ikke ligefrem er smigrende, så er portrættet af musikerne alligevel kærligt og man kan ikke undgå at føle sympati for de tre idioter, der simpelthen ikke kan eller vil indse at de burde være stoppet for længe siden!
Alt i alt er This is Spinal Tap en af de sjoveste komedier, undertegnede har set, og helt sikkert den sjoveste rock-komedie jeg har set. Den kan varmt anbefales!
Ekstramateriale
På den danske DVD-udgivelse af This is Spinal Tap er der en pæn mængde ekstramateriale.
Trailer and TV-spots: To biograftrailere for filmen (hvoraf den ene er ret langt ude, men også ret sjov, da den næsten ikke omhandler filmen!), tre korte TV-reklamer samt tre reklamefilm for et madprodukt ved navn ”Rock ’n Rolls”, hvori bandet medvirker. Mens trailerne primært er sjove fra et historisk synspunkt (man lavede altså trailers helt anderledes for tyve år siden), så er reklamefilmene ret sjove.
Music Videos: Fem musikvideoer med bandet, hvoraf den ene er popnummeret ”(Listen to the) Flower People”, Taps første store single-hit fra 1960’erne, mens de øvrige fire er metalnumre med titler som ”Big Bottom” (og ja, titler referer til store bagdele), ”Gimme some Money” og ”Bitch School”. De er allesammen rigtig sjove – de fleste af dem ser man ganske vist i brudstykker i selve filmen, men her får man hele nummeret.
Outtakes Reel 1 time og 7 minutter med fraklippede scener! Selvsagt morsomt!
Where are they now? VH-1 programmet ”Where are they now?” om Spinal Tap, der fortæller historien om, hvad der siden hændte for bandets medlemmer. Meget, meget sjovt!
Flower People Press Conference. Optagelser fra Taps pressekonference i forbindelse med ”(Listen to the) Flower People” – kort (lige under 2 minutter), men sjovt!
Heavy Metal Memories. TV-reklame for filmen, forklædt som en TV-shop reklame for et Spinal Tap-box set.
Alt i alt er ekstramaterialet af høj kvalitet på denne version af This is Spinal Tap. Det eneste man savner er det kommentarspor med bandet (ikke skuespillerne!), som er på den engelske region 2-udgivelse. Ikke desto mindre er det en imponerende samling materiale man får med filmen – og det hele ligger på én skive! Ekstramaterialet får 4 stjerner.
This is Spinal Tap er en flot udgivelse af en af de sjoveste komedier nogensinde. Køb den. Men pas på: du riskerer at dø af grin.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Sandrew Metronome.
