De gode venner James Franco, Jonah Hill, Seth Rogen, Jay Baruchel, Danny Mcbride og Craig Robinson er til fest i James Francos Hollywood-hus sammen med et stort antal andre Hollywoodberømtheder. Men desværre er det samtidigt dagen, hvor jorden går under og pludselig står Los Angeles i flammer udenfor deres vinduer. Vennerne er nød til at barrikaderer sig i huset, mens verden, som de kender den, langsomt falder fra hinanden omkring dem. Med pludselig mangel på mad og drikke bliver deres venskaber for alvor sat på prøve og er måske i endnu større opløsning end verdenen udenfor vinduet.
Seth Rogen og Evan Goldbergs instruktørdebut This is the End er på papiret en åndsvag film. Historien om seks venner fanget i et hus, mens ragnarok banker på døren, burde måske aldrig have forladt tegnebrættet i første instans.
Men gimmicken omkring at lade kendte Hollywoodstjerner spille sig selv (eller karikaturer af sig selv) er filmens mest geniale påfund og humoren i filmen er grotesk nok til, at den slipper godt af sted med det hele. For selvfølgelig er de apokalyptiske proportioner kun et bibelsk baggrundstæppe for en historie om venskab og gruppedynamikker.
Metalaget med at skuespillerne spiller versioner af sig, som publikum skal tro er deres private jeg, er velfungerende og sjovt for publikum, men sikkert endnu sjovere for skuespillerne selv. Selvfølgelig er det uvirkelige versioner af dem, men man får følelsen af, at alligevel komme ind bag den private facade i Hollywood. Publikum bliver gjort til paparazzi.
Spørgsmålet er så, hvor gode venner man egentlig er, når jorden er ved at gå under. Her tænker man sikkert mere på at redde sig selv, og her bidrager metalaget endnu engang til illusionen om venskaber i berømtheders kredse. For er det sande venskaber eller professionelle venskaber, der er mere logiske og platoniske? Og er Milky Way problematikken egentlig et større problem end selve dommedag?
Blandt de andre kendisser kan nævnes Michael Cera, Emma Watson, Christopher Minz-Plasse, Rihanna, Paul Rudd og Channing Tatum. Cera spillere særdeles upassende drug addicted og Emma Watson tager sit Hermione-persona til et højere niveau. Det er sjov og ballade og virkeligt underholdende alt sammen, men filmen går ikke over historien. Den bliver måske i virkeligheden ligeså platonisk Hollywoodvenskaber.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Sony.