To bedste venner som begge arbejder som spioner, falder for den samme kvinde. Og så er helvede løs... Så kort kan indholdet af This Means War forklares. Lauren dater de to på skift, for at finde ud af hvem hun bedst kan lide. Hun ved intet om at hendes to udkårne kender hinanden. De to spioner ligger langt fra på den lade side for at imponere Lauren, og vinde hendes gunst. Alle tricks benyttes, for at sikre sig den bedst mulige position. Ud over at være glødende forelskede og jo så også rivaler på den front, så skal de to spioner stadig kunne forene kræfter og teamwork, for at klare sig gennem deres job, hvor kuglerne flyver omkring ørerne på dem.
Der er hermed dømt action og humor i ligeligt docerede mængder, når Chris Pine (Star Trek) og Tom Hardy (Inception) sætter overvågning på Reese Witherspoon (Walk The Line) og derved kan følge med i bedømmelserne af sig selv, når Lauren og veninden vender Laurens kærlighedsliv. Filmen er naturligvis bragt til live med et glimt i øjet og med det formål at underholde, og i sin simpleste form lykkes det til dels. Omvendt får du altså ikke nogen aha-oplevelse, og når This Means War når til rulleteksten, står du altså ikke med følelsen af at have overværet et produkt som vil sidde i kroppen for evig tid.
Actiondelen er ret så udvandet, når baggrunden skal danne præcedens for grin i lange baner. For mens den ene forsøger at indynde sig, forsøger den anden at sabotere dette. Og der spares ikke på løjerne. For eksempel er det meningen at vi skal grine af at en åbner en flaske rødvin og sætter Sade-musik på, så bliver han skudt af en bedøvelsespil af sin ”makker” som derved får forpurret romantikken. De to duellanter begynder så småt at gå hinanden på nerverne. Ikke mindst når det skal vurderes hvem af de to som er den bedste elsker.
Nå ja, men filmen skal vel lige have en twisted slutning så? Nej! Lauren skal naturligvis lige tages til fange af en skurk, som så igen tvinger spionerne til at skulle arbejde sammen. Det ender sjovt nok med en lykkelig udgang. Og så skal Lauren vælge sin partner, og ja den hun så ikke vælger, han scorer da bare sin eks-kone tilbage. Jamen for dælen da... Suppe, steg og mere suppe!
Som du sikkert kan læse, så har denne signatur altså godt nok fundet de såkaldt sjove steder, men undladt at flække af grin. Filmen er dog tålelig, fordi den ikke tager sig selv så højtidelig. Det har dog også det bagslag at This Means War ikke formår at adskille sig fra andre bud i samme genre, og ikke mindst de bud som er langt bedre. Summa summarum giver det ikke mere end 2 stjerner. Fladt indslag, hurtigt glemt.
Ekstra materialet består af slettede scener, og nogle bud på alternative slutninger til filmen.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
SF/Fox.