Skriv en kommentar
Historien er svag, skuespilspræstationerne lort, special-effektsene ikke særlige specielle... alt i alt, scenen er sat for en perfekt Steven Seagal-film. Og den lever helt op til ens forventninger.
Historien er svag;
Chicago-politiet har slået en klo i bombeterroristen Swans håndlanger, Claire. At de har ramt ham på et ømt punkt er hans frådende ultimatum et bevis for: Hver time, indtil hun bliver løsladt, sprænger han en tilfældig bygning - med indhold - i luften. Under ekstremt pres løslader politiet Claire, men sørger for at kunne spore hende i håb om at hun leder dem til Swans tilholdssted. Da specialstyrkerne går i aktion, lyder et dommedagsbrag. En hel bydel forvandles til en rygende ruinhob. Swan har skrevet sit navn med blod. Han må og skal stoppes. Nu. Koste hvad det vil. Og denne gang ta’r Bombeholdets Frank Glass sig personligt af situationen.
Skuespilspræstationerne lort;
Faktisk er jeg helt sikker på at Tom Sizemore ikke ville kunne sælge filmen, og det er der for at Seagal (desværre) er på forsiden. På trods af at det er Sizemore der har hovedrollen.
Seagal spiller som sædvanlig som lort... direkte beskrivende. Desværre kan jeg også sige det samme om Sizemore, manden der længe har været en af mine yndlings, faktisk lige siden jeg så ham i Heat. Desuden syntes jeg han gjorde det godt i Saving Private Ryan og Pearl, men her har han altså fat i en direkte katastrofefilm.
Foruden en dygtig skuespiller (Sizemore) er der faktisk presset endnu en hollywood-mand ind i filmen; Bombemanden var Speed er tilbage, blot enormt dårligt spillende. Det er rigtigt Dennis Hopper er med, og det er så hermed bevist at de film han er med i, langt fra bliver succeser.
Special-effektsene ikke særlige specielle;
Nu har vi fat i en rigtig bombefilm og så burde man jo regne med at bomberne springer om ørene i flotte farver og alt... men det hele er utroligt ringe lavet. Altså på nær indledningsscenen, der selvfølgelig byder på noget bedre og langt flottere. Den skal holde folk fast i sofaen i mindst 25 minutter.
Altså en rigtig lortehistorie, indspillet af (i dette tilfælde) nærmest spastiske skuespillerpræstationer, og med nogle bombeeffekter der ikke er set bedre end den aller første Bond-film.
Heldigvis er filmen kun på sølle 89 minutter og det letter jo lidt når man har lyst til at slukke for DvD'en efter blot 23 minutter... kvalitet frem for kvantitet får en helt ny betydning her.
DVD Anmeldelse:
Ticker byder ikke på noget overraskende eller spændene i DvD-udgivelse... der er med andre ord, intet at stille op med den rigtig ringe film.
Der er de (næsten obligatoriske) biografier og lidt bag-om-filmen, men absolut intet at råbe hurra for.
Denne DvD er ikke nogle penge værd.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Scanbox.
