Skriv en kommentar
Xiaochun er en stille, følsom 13-årig dreng som bor sammen med sin far i en lille kinesisk landsby. Moderen er død. Det eneste hun har efterladt er en violin. Den spiller knægten på, når han savner moderen. Men en dag bliver hele hans liv vendt rundt.
Faderen tager sønnen med til storbyen Beijing. Det er nemlig faderens ambition, at drengen skal udvikle sit violinspil og komme på et prestigefuldt konservatorium. Faderen ofrer alt på projektet. Han arbejder flere forskellige steder for at få råd til spillelærere. Faderen lyver, manipulerer og tuder - bare det hjælper sønnen. Drengen får en ny anstrengende spillelærer. Han lever for at skændes med folk, er uhygiejnisk, ejer for mange katte og mangler pædagogiske evner. Men han lærer drengen at spille fra hjertet og at blive fortrolig med sit talent.
Den 13-årige bliver forelsket i den smukke, overfladiske Hong Chen. Hun har lige så mange kærester som tøjskift. Hun elsker dog tøjet mere end mændene. Filmens instruktør Kaig Chen spiller den kolde violinprofessor Yu som kun underviser de største talenter. Men han er den eneste som kan give drengen, det som han behøver for at blive violinstjerne.
Undervejs i filmen lærer Xiaochun, hvad sandt venskab er, hvor smertefuldt det er at træffe valg i livet, og hvor stor styrke hans fars kærlighed har.
Filmen er god, fordi alle karaktererne i filmen er enestående, og de har et tydeligt drive som motiverer dem. Musikken bliver brugt til at vise personernes sande ansigt.
