Skal der blod på bordet, så er der i filmens moderne verden ingen vej uden om de sagnomspundne, japanske splatterfilm. Fra Guinea Pig samlingen, over All Night Long og Organ til Takashi Miikes nyklassiske Ichi The Killer – japanerne har en sans for fantasifulde blodsudgydelser som vi ikke ser i vesten. Og så har de også den der fantastiske forkærlighed for at lade det hele med højtrykspumper og strålende springvand.
Af disse berygtede film blev en ny æra skudt i gang for et par år siden, da den helt igennem fantastiske Machine Girl råbte, skreg og sprøjtede sig ind som et nyt, hysterisk højdepunkt i japansk splatterfilm. Machine Girl ser vi stadig langt efter på de danske videohylder, men nu har Another World frigivet Tokyo Gore Police, der kom lige i hælene på den og har opgraderet Yoshihiro Nishimura fra effekt-troldmand til instruktør.
Som de der fangede den ved årets CPH:PIX kan skrive under på, så er der ikke sparet på noget i Tokyo Gore Police – i hvert fald ikke når det gælder blod og fantasifulde maltrakteringer. Historien er noget banalt rod, forklædt som eksistentiel science fiction og den omhandler en ny race af såkaldte ingeniører der hærger fremtidens Tokyo. Disse ingeniører har den særlige evne at hvis de lider fysiske skader, så gror de fantasifulde våben der hvor de mangler kropsdele (og folk har en hyppig tendens til at tabe kropsdele i fremtidens Tokyo). Til kamp mod ingeniørerne er det nyligt privatiserede politikorps, der hverver unge mennesker med reklamefilm stærkt inspireret af Verhoevens Starship Troopers. Og så er scenen ligesom sat. Overmenneskelige super-pansere mod hysterisk ulækre mutanter.
Der går ikke mere end et par minutter før blodet flyder i strålende fontæner og alle medvirkende er dækket fra top til tå. Tokyo Gore Police er uden tvivl en af de absolut mest blodige film der nogensinde er lavet. Og derfor er det noget så mystisk at filmen faktisk hurtigt daler i underholdningsværdi. Jeg troede aldrig jeg skulle sige det, men Nishimura har faktisk overbevist mig om at blod ikke altid er nok. For selvom filmen vinder på fantasifulde kropsmutationer og morsomme blodsudgydelser, så taber den på et rædsomt score, en lang spilletid og en uheldig insisteren på at tage sin småpretentiøse historie alvorligt.
Flere af figurerne er uhyre morsomme, men det monotone musik der dunker igennem det meste af filmen er direkte irriterende og flere af de blodige optrin bliver der dvælet for længe ved. Det er skidehamrende ærgerligt, for Tokyo Gore Police havde alle muligheder for at blive en lige så underholdende film, som den væsentligt bedre sammensatte Machine Girl. Der er ingen tvivl om at et simpelt faktum som den mængde af blod og indvolde der kommer til skue her, gør filmen til en essentiel investering for genrefans og der er mange morsomme pudserløjerligheder, men alt i alt, så havde jeg hellere set at Another World havde sluppet Machine Girl ud på det danske marked. Lad os håbe at den kommer næste gang og lad os håbe at de tilsyneladende endnu vildere Vampire Girl Vs. Frankenstein Girl og RoboGeisha også snart får banet sig vej til vore breddegrader. Længe leve japansk gore!
Another World Entertainment.