Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Hvis der blev oprettet en undersøgelse over de mest kendte forfattere, er jeg sikker på, at J. R. R. Tolkien ville ende i top 10. Manden bag “Hobbitten” og “Ringenes Herre” er ellers nærmest kun kendt for disse værker, men det er også mere end rigeligt. Middle Earth er nemlig en gigantisk og detaljerig verden, hvor den ledt oplagte filmiske sammenligning nok må være George Lucas og hans “Star Wars” film. Middle Earth virker nemlig som et organisk og troværdigt univers, og det på trods af, at det er fyldt med ånder, orker, troldmænd og elvere. Men hvorfra stammer disse tanker hos forfatteren? Det er netop det, som filmen “Tolkien” forsøger at forklare.
“Tolkien” viser os i hvert fald manden før hans berømmelse. Faktisk foregår den udelukkende før hans skriverier om Middle Earth, men viser os hans liv som soldat, partner og person. Filmen starter med en række scener i barndommen, men foregår hovedsageligt i hans ungdom. Hertil kommer en historie der er alt andet en spektakulær fortalt på gammeldags vis. “Tolkien” kunne sagtens have været lavet for 50 år siden, hvis man ser bort fra nogle af effekterne. I hænderne på en kyndig instruktør, kunne man kalde filmen tidløs, men den finske instruktør Dome Karukoskis debut i Hollywood, viser en anonym instruktør der mangler identitet og intensitet.
I rollen som Tolkien ser vi Nicholas Hoult. Hvis du ikke genkender navnet, kender du sikkert ansigtet fra titler som “Mad Max: Fury Road” og en række X-Men film. Hoult går meget godt i tråd med manuskript og instruktion, og formår aldrig at brænde igennem i den titulære og dominerende hovedrolle. Faktisk formår alle på skuespillerholdet at være overraskende uimponerende. Det skal dog ikke lyde som om, at “Tolkien” er en fiasko i ethvert henseende, for filmen glider let ned med et mildt indtryk. Det hele virker ret fladt, men alligevel holdes plottet og interessen oven vande blot fordi Tolkien og hans univers virker spændende nok.
I en fortælling som denne, udebliver et klimaks. Her er kærlighedshistorien i forsædet, og den er da sød med en nogenlunde kemi mellem Hoult og Lily Collins. “Tolkien” er dog en film, der lynhurtigt går i glemmebogen, fordi den ikke gør noget stort, og heller ikke prøver på det. Det er en fin, lille film til en søndag aften, men ikke en der efterlader et varigt indtryk. Desuden bliver man ikke meget klogere på oprindelsen af Tolkiens historier, men kun en smule på hans liv før dem.
Ekstramaterialet består af et dødssygt kommentarspor med instruktøren, en promo af filmen og et par uinteressante slettede scener.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Twentieth Century Fox Home Entertainment Paramount.
