Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
True Grit fra 1969 gav John Wayne karrierens første og sidste Oscar. Joel og Ethan Coen har kastet sig over en remake.
Man har som regel altid lidt oddsene imod sig når man genindspiller en film. Man kommer helt sikkert til at forholde sig til originalen og publikum er forudindtagede. Nu er True Grit, efter undertegnedes mening, ikke en af westerngenrens bedste, ej heller John Waynes, men historien er ikke desto mindre klassisk og godt fortalt. Charlie Portis har skrevet den oprindelige historie, men mon ikke hans karakterer først har fået rigtigt liv her.
True Grit kan vel bedst oversættes som noget i retning af ægte mandsmod. Et begreb, der ofte går igen i westerngenren, men som denne gang ikke kun er begrænset til de whiskeydrikkende gunslingers, men også findes i en beslutsom pige.
Den kun 14-årige pige Mattie er fast besluttet på at hævne mordet på sin far. Den lille pige har dog adskillige ressourcer, og hun træder uden problemer ind i de voksnes verden, hvor hun både bondefanger en hestehandler og overtaler en retskaffen revolvermand til at tage med hende på menneskejagt. De to får også selskab af LaBoeuf, en Texas Ranger, der også leder efter den mand, der har myrdet Matties far. Det bliver en ikke helt ufarlig rejse den umage gruppe kommer ud på.
Hvis der er noget Coen brødrene kan, så er det at tegne karakterer. Vi husker alle Lebowski, der drak White Russians og højgravide Marge Gunderson, der fandt mordere i sneen, mens hun sagde ”Jaarh”.
True Grit har to stærke karakterer; den unge Mattie spilles af Hailee Steinfeld, og hun er en indtagende karakter. Små piger, der vil have deres vilje er ofte irriterende, men Coen brødrene har i stedet valg at gøre pigen næsten voksen. Hun taler som en voksen, ræsonnerer og opfører sig som en, men af og til får vi et glimt af at hun trods alt kun er en lille pige. Det er ganske godt gjort, og skaber ikke mindst en kontrast til filmens altdominerende karakter, Rooster Cogburn. Jeff Bridges spiller rollen, og man skulle næsten tro han var født til den. Den snaksaglige, barske og drukfældige revolvermand med klap for øjet er filmens store force og passer Bridges glimrende. Han tilføjer rollen en underspillet humor, der lige så stille leveres gennem dialogen. Rooster Cogburn er ikke bleg for at skyde banditter, men samtidig udvikler der sig efterhånden et varmt forhold mellem ham og pigen, uden at det dog bliver filmens fokus, men rettere lige så stille lokkes frem.
Matt Damon spiller LaBoeuf, og selv om konflikterne mellem de tre hober sig op, bliver han også en del af gruppen efterhånden.
True Grit er en film med ekseptionelt godt skuespil, der sammen med en vanvittig velskrevet dialog giver en mere end seværdig film.
True Grit er et stilstudie. Det er ikke en moderne western – det er en klassisk. Og det ment på den bedst mulige måde. Visuelt byder den på nogle flotte, flotte billeder, der indkapsler westerngenren på smukkeste vis. Lydsiden er en fornøjelse, og ja, filmen er faktisk bare godt håndværk fra ende til anden. Blu Ray formatet tillægger filmen en ekstra dimension, hvor den ensomme prærie og de velkomponerede scener står skarpt på nethinden.
True Grit er bare en filmoplevelse ud over det sædvanlige. Den blændende karakterinstruktion giver filmen dybde og holdbarhed. Det er naturligvis ”blot” en fortælling om hævn, men der er mange andre tematiske lag, der stille siver ud gennem sprækkerne uden at blive tvunget ned i halsen på os.
Coen brødrene kan også finde ud af at opbygge en scene. Især er der et grusom, men smukt øjeblik, hvor Mattie skal klatre op i et meget højt træ for at kigge på en mand, der er blevet hængt. Imens står Rooster Cogburn iskoldt og ruller en cigaret. Det er skønhed i detaljen og det går igen scene for scene.
True Grit er et lille mesterværk og et stilistisk studie i en genre, der tilsyneladende næster at dø.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Paramount Home Entertainment I/S.
