Skriv en kommentar
Det er bestemt forfriskende at se en katastrofefilm, der ikke kommer fra et CGI-pumpet Hollywood, men i stedet fra Korea. Tsunami er bestemt et hæderligt forsøg på at lave en film i en genre, hvor det som regel er kassekreditten, der bestemmer kvaliteten.
Filmen er skruet sammen således, at vi møder en række skæbner, der alle oplever en kæmpebølge knuse den populære badeby Husan City.
Vi møder både parret med den tragiske fortid, geologen ingen vil tro på og andre skæbner, der alle udfoldes og indvikles i hinanden på denne tragiske dag.
De fleste er allerede bekendt med naturfænomenet Tsunami, især efter den ødelæggende en af slagsen, der ramte Thailand og Østen for år tilbage og dræbte tusindvis af mennesker og lagde hele områder øde. Voldsomme begivenheder som en tsunami både skræmmer og fascinerer – ikke mindst fordi det er en destruktiv kraft af enormt omfang, som vi som mennesker absolut ingenting kan gøre ved – andet end at flygte og håbe på det bedste.
Det er derfor en fantastisk oplevelse at kunne sidde i biografsædet eller lænestolen med en kop kaffe, mens naturen kun går amok på skærmen.
Filmen Tsunami er faktisk en ganske flot film. Effekterne er overbevisende, hvilket jo må siges at være essentielt i en katastrofefilm. Det ser flot ud, når vandmasserne vælter ind over land. Desuden er historien fortalt med en fin fornemmelse for suspension, der gør flere af scenerne aldeles nervepirrende.
Der er dog en kulturforskel mellem vest og øst, og det kan gøre dialog og humor en anelse fremmedartet. Eksempelvis kan den lidt skabede slap-stick-humor i krisesituationer virke malplaceret, unødvendig og decideret ødelæggende for både stemning og scene. Ligesom dialogen af og til er uforståelig.
Tsunami er en film der i højere grad fokuserer på personerne end katastrofen, og det kan være dræbende i længden. Vi skal et godt stykke ind i filmen førend spændingskurven får et nyk opad – det er ikke den bedste skabelon for en seer, der egentlig bare gerne vil se ting blive smadret. Vi vil katastrofen, og den er så lang tid om at indtræffe, at man faktisk ender med at kede sig, og det er nok det sidste man må i en sådan film.
I det store hele er Tsunami en film, der byder på rigtig flotte effekter, momentvis højspænding og gode dramatiske greb, men den er så lang tid om at tage fat, at man ender med at sidde uforløst tilbage.
Mis. Label.
