2. juledag, 2004, hvor idyllen “hærgede”, og feriegæsterne nyder det imødekommende klima, opstår et usædvanligt naturfænomen, ihvertfald for turisterne, havet trækker sig pludselig tilbage med stor hast. Stranden er fyldt, med legende børn, sovende solbadende mennesker. Og så sker det, svaret på dette pludselig tilbagetrækkende hav. En voldsom stigende bølge har rejst sig med stor raseri langt ude, og har sat kursen mod kysten.
Ian Carter (Chiwetel Ejiofor) står med sin datter i hånden, ved deres ferie hus lige ud til stranden, da synet møder ham i glasdøren, og instinktivt reagere han ved med det samme at spurte med datter under armen længere op, væk fra stranden.
Men bølgen har med afsindig fart tilbagelagt afstanden, og æder sig grådigt gennem stranden, feriehuse, og Ian og datteren Martha bliver ramt. Alt er kaos, Ian må give slip på sin datter, der holder fast i et palmetræ.
Ian bliver fundet et stykke længere oppe, i live, og så begynder hans egen eftersøgningen, kæresten Susie (Sophie Okonedo) der same dags morgen tog på dykkertur, og datteren Martha.
Familien Peabody er også blevet væk fra hinanden. moren Kim (Gina McKee) leder efter sin mand, men finder først den ene søn.
Det britiske konsulent bestyret af Tony Whitaker (Hugh Bonneville) virker meget uprøvet under disse omstændigheder, så massive, og har sit hyr med at foranstalte den nødvendige nødhjælp, informationer des lignende. Kathy Graham (Toni Collette) har dedikeret sit liv til at hjælpe andre, og fra en børnehjælps organization, leder hun nu efter alle de forsvundne børn.
Hele verdenspressen er samlet. Også den lidt fanden ivoldske, småflabede, og pågående freelancer Nick Fraser (Tim Roth), der indsamler materiale sammen med fotografen Chai (Will Yun Lee). I første færd har de ikke så meget held med deres anstrengelser, men så ankommer en bemærkelsesværdig person til stedet, en tidligere chef meterolog, der stod for tidligere tsunamivarslinger. Nick indser at det er her historien ligger begravet…
En mini tv episode om de uhyrligheder der foregik for 3 år siden. Vesten blev rystet i sin grundvold, at man i sit ferie paradis reservat, kunne blive ramt i sådan en tragedie. Serien er baseret på virkelige hændelser og research, og det forholder sig sikkert rimmeligt til sandheden, hvis den thailandske regering kunne se sit snit til at få fjernet de små fiskerhytter, der nu lå tilbage som pindebrænde, og overtage jorden med nye fahionable turisthoteller. Men selve genopbygningen, var thailænderne meget mere aktive end filmen synes at berette, hvor det kun er de “kommunalt” ansatte der ryder op, med en iver efter at fjerne det hele, med faren for at dræbe mennesker gemt under affaldet.
Indonesien blev betydelig mere berørt, men mindre interessant set med vestlige øjne, da over 4.000 turister døde i Thailand. 50.000 meldes idag stadig savnet!
Skuespillet er påklageligt, stærk som altid står Tim Roth med en figur der svinger mellem det usympatiske og følelsesladet. Men Sophie Okinedo er ganske fremragende og vækker stor medfølelse, med sin sorg og desperation.
Trods faren for det meget emotionelle, at gendyrke en så voldsom ulykke, klare tv serien frisag, ved at have en fin fornemmelse for menneskelig adfærd under disse vilkår.
Ekstra materiale går bag om filmen, fortæller om at de valgte at optage I Thailand for at bevare så meget intensitet, plus at det gavnede researchen at være så tæt på det hele.
Desuden en gengivelse af selve tsunamien samt den ødelæggelser. Uden at sensationalisere det hele, blev det genskabt via at utal af billeder, optagelser med mere.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Warner Bros..