Den netop skilte Leonard er det suicidale eksempel på en knækket mand, på bunden led og ked, men med store humørsvingninger i det brudte sind. Han er hjemmeboende, deltidsarbejder i faderens rensefirma og tager et væld af gråmelerede fotografier i sin fritid. Hans jødiske forældre er sideløbende mere interesseret i at få ham nærmere på deres venners datter Sandra, men den delvist introverte Leonard afslår hurtigt den opsatte date, og glemmer derfor at ringe tilbage. Samtidig er en ny nabo, den skrøbelige og små-neurotiske Michelle, flyttet ind i lejligheden overfor og Leonard skal vælge imellem traditionen i den jødiske Sandra eller de nye horisonter og frirummet i den nye nabo. Et valg imellem forældrenes accept eller en nødvendig støtte i Michelles tvivl over affæren til en anden allerede gift mand.
Scenariet påbegyndes selvfølgelig med klicheernes kliche, selvmordet i havnen, og udvikler sig til et lille intimdrama omkring nogle ikke helt troværdige karakterer. Joaquin Phoenix spiller udmærket som den flagrende og komplekse Leonard, Gwyneth Paltrow ligeså, men det er især den unge og håbefulde Vinessa Shaw der lyser denne lidt for fåmælte film op, ved en hel tredje finesserigdom og nuance. Hun er et nyere bud på en Hilary Swank og faktisk en ganske glimrende skuespiller. Også Isabella Rosselini, datter af den store italienske neo-realist Roberto og den svenske sex-killing Ingrid Bergman, skal nævnes for sit sikre comeback som bekymret mor. Men filmen formår aldrig helt at gribe fat om hjertet og forbliver et semi-katastrofalt konglomerat skrevet af en sovende manuskriptforfatter – lidt nerve, et vendepunkt så giv mig dog blot lidt ægte drama! Two Lovers er simpelthen for tynd en kop kakao her i efterårets kølige kommen, hvorfor man i sidste ende sidder tilbage med følelsen af en velmenende, men i grunden ganske kedelig film. Den er da skudt lækkert og grynet, gråligt og betonet, hvilket på en måde formår at skygge den noget skitserede og det aldrig helt realiserede handlingsforløb. Bevares, hatten af for det! Men hvis replikkerne ikke er velskrevne og handlingsforløbet byder på op til flere maskerede klicheer, kommer den grundlæggende dramaturgiske ramme hurtigt til at halte. Det hele handler om følelser, ligesom Leonard der sætter ridsen i lakken på en operette af Turandot, men Two Lovers forbliver desværre stadig en uforløst sag og kan umuligt få særligt mange elskere end just to.
Ekstramaterialet befinder sig i et ganske fornuftigt leje mellem en trailer og bag om scenen.