Unos, dos, tres, catorce! Den raske lille spanske version af den go’e gamle rocktælling skyder U2’s seneste album og singlen ”Vertigo” i gang. Pladen får som helhed æren af at være irernes bedste siden 1991’s uomgængelige mesterværk ”Achtung Baby”, mens singlen fik opkaldt kvartettens triumftog af en verdensturne efter sig.
To af bandets fire koncerter i Chicago i maj 2005 er nu blevet foreviget på den officielle live-dvd ”Vertigo 2005//Live from Chicago”, som kun lige bibringer, hvad man kan forvente. Selve koncertoptagelsen fejler ingenting. Her fanger talrige kameraer og en fortrinlig – til tider dog lidt for finpudset – lyd, hvilken oplevelse U2 skaber både for sig selv og for den millionmængde af mennesker, der når at se dem. Showet er som altid et gennemarbejdet totalteater, hvor pompøse effekter som lys og storskærm spiller sammen med underspillede politiske markeringer. Alt det foreviges udmærket.
Og da den smukt doserede setliste kun afviger en anelse fra gang til gang kan heldige billetindhavere fra koncerten i Parken bruge optagelse til at holde på minderne. Desuden er det heller ikke mere stift end, at vi i Danmark fik bidder af blandt andet ”Singin’ in The Rain” og ”7 seconds” dels på grund af vejret, dels fordi Bono pludselig syntes, at én af deres sange mindede om Youssou N’Dour og Neneh Cherrys duet. I Chicago får de blandt andet en snas af ”Bullet With Butterfly Wings”, der er et af de største hits én byens musikalske stoltheder, The Smashing Pumpkins.
Med en bevæget tale om at blive forelsket i jazzen og i Chicago overbeviser Bono også hér på optagelsen om, at han står på scenen, fordi han har noget på hjerte, og ikke fordi han er en beregnende demagog. Kig blot på hans øjne under fortællingen, de er søgende, og de misser usikkert. Autenticiteten øges kun af, at forsangeren har en tudse i halsen først i koncerten. Sådanne detaljer og lysten til at viderebringe dem beretter en dvd som denne til at være andet end mindesmærker for koncertgængere eller en ringe trøst for de forsmåede, der tabte i Billetlugens tilbagevendende kaos.
Alligevel bliver det et irritationsmoment, at de har klippet to koncerter sammen. Det frarøver i udgangspunktet seeren for muligheden for at få den koncentrerede afrundede oplevelse af en U2-koncert. I dette tilfælde er det kun ekstranumrene, som er klippet ind fra koncerten den 10. maj, hvorimod den 9. maj udgør stammen. Grunden er, at den irske kvartet varierer lidt i ekstrasættet. Men i stedet for, at producerne snyder det ind i helheden, kunne de have lagt det ved som ekstramateriale.
Der er bare slet ikke noget ekstramateriale. Hvor er al fakta om touren? Hvor er interviewet med bandet? Hvor er dokumentarfilmen om, hvordan sådan et megashow bliver stablet på benene og hvordan og med hvilken baggrund, man har udviklet, hvad der skulle bruges af effekter til den enkelte sang og hvilke idéer, der blev droppet? Mulighederne er uendelige, og det skæmmer helheden voldsomt, at de ikke er udnyttet.
En så ringe brug af dvd-mediet kan selv ikke en utvivlsomt mesterlig koncert redde.
DVDen er venligst stillet til rådighed af
Universal Music Danmark.