Skriv en kommentar
Filmer drejer sig hovedsagelig om drengen Kim (Magnus Skog), der har udtjent en fængselsstraf og er vendt tilbage til livet på landet et sted uden for Skåne. Kim har svært ved at klare sig igennem livets udfordringer både på grund af sine egne moralske skrupler og på grund af hans kriminelle far, der tvinger Kim til at hjælpe ham med hans skumle aftaler. Kims ven Jesper (Stefan Söderberg) bor alene i en hærget skolebus og har svært ved at betale sig fra et liv på gaden, mens Susanne (Sofie Karlsson) bor med hendes alkoholiske mor i et boligkompleks. Til sidst er der Ylva (Emelie Sundelin), en køn ung pige der er en del af en meget kristen sekt, hvor strenge regler og skyldfølelse præger hendes hverdag. De fire mødes til en fest, da Kim og Jesper vil prøve at flygte gennem Europa for at lede efter et bedre liv. Men som tiden går, bliver Kim mere desperat efter at komme væk fra det liv han har og indser mere og mere at det måske ikke er muligt.
Umiddelbart kunne det lyde meget fornuftigt – men desværre kun på skrift. For det er ikke helt sikkert hvad det er, der er gået galt, men det virker som om, at mændene bag Udyret, Martin Jern og Emil Larsson, overhoved ingen intentioner har om denne film. Der er ingen energi eller drivkraft bag og det bliver bare så ufattelig kedeligt og virkelig dårlig produceret. Der var op til flere gange hvor den tomme stol til min venstre side var mere interessant end ligegyldigheden på skærmen. Skuespillerne er også irriterende passive og er en undskyldning for dem selv – karaktererne skal være passive, men der ligger intet engagement og noget der får dem udover deres hullede genbrugs-adidassko.
Man kan tit tale om at en film specielt egner sig til at blive set i biografen og måske kan det være problemet her, for denne film egner sig virkelig ikke til det store lærred. En mere intens fremvisning af filmen kunne måske have ændret oplevelsen, men på den anden side; den er bare kedelig. Sådan er det tit med socialrealistisk drama, men det er ikke en undskyldning for dette kunne have været lavet meget bedre og med mere drivkraft. Det er set før at realistisk ungdomsdrama fra Sverige kan slå igennem, men det gør det bare i den grad ikke her – kom igen.
