Skriv en kommentar
Den 10-årige svenske pige, Misa, har oplevet barnets værste mareridt; hendes mor er død.
Sorgen plager Misa, og det hjælper ikke, at faderen har fundet en ny kæreste – og Misa har bestemt ikke lyst til at tage dem med på ferie. I stedet får hun stædigt trumfet igennem, at hun skal besøge sin mormor. Mormoderen er bosat langt ude på landet, nærmere bestemt Norrland – og det er virkeligt langt ude, når man er en storbypige, der pludselig ikke kan se TV, få O´Boy kakao og samtidigt er hårdt plaget af sorg.
Langsomt finder bedstemor og barnebarn hinanden, og Misa får øjnene op for, at tilværelsen også har andre værdier end ”Stjerne for en aften”. En ulv plager angiveligt området, og bliver gjort til syndebuk for alskens ulykker. På en af sine mange vandringer i skoven møder Misa ulven og dens to unger – og de oplever en slags gensidig forståelse. Forståelse er der dog ikke meget af hos de lokale, der er trætte af, at ulven tager deres levebrød, renerne, og en af dem hyrer et par krybskytter til at ordne problemet.
Og så må Misa tage sagen i egen hånd, og hun får hjælp fra uventet side…
Sverige kan finde ud af at komme til VM i fodbold, og børnefilm er åbenbart et andet af områderne, man har styr på i broderlandet. Misa Mi har faktisk det hele – supergode skuespillere med Kim Jansson som Misa, med den mest i øjenfaldende præstation. Sammenbidt, vred og uforsonlig – flot ramt portræt af en pige ramt af sorg og vrede, som sikkert ikke har været nemt at få frem. Og så mormoderen (Lena Granhagen), som den lidt barske, men alligevel kærlige kvinde, der har valgt naturen som sit gemmested, gør det overbevisende. Handlingen er meget enkel uden de store dikkedarer, men netop det, at instruktøren har valgt at holde fast i det primære gør, at der bliver holdt fokus, og man ikke taber interessen undervejs. 79 minutter er fin længde, og skulle man sidde og miste lidt koncentration, kan man i stedet nyde de flotte naturomgivelser som ville få enhver skovtur i Danmark til at minde om en vandring hjemme i baghaven. Storslået er for en gangs skyld ikke for voldsomt et ord til at beskrive en films kulisse.
I tråd med de barske naturomgivelser overgiver filmen sig aldrig til sentimentalitet, hverken i personskildringen eller for den sags skyld i den måde personerne omgås hinanden på. Skulle der peges på en enkelt svaghed så er sammenligningen mellem Misas og ulvens familie lige udpenslet nok, men omvendt er det børn, der er målgruppen, og den detalje vil de næppe anfægte. Ej heller i forhold til hvordan naturen hænger sammen, har man forfaldt til bløde løsninger. Og måske netop derfor fungerer Ulvepigen Misa Mi så godt; den virker bare ægte og nærværende. Dertil kommer et vist spændingsniveau, som vil fungere for både børn og voksne, og temaer som også kan give god grobund for en efterfølgende snak generationerne i mellem. Mere af den slags, tak!
Der er intet ekstramateriale på DVD´en - desværre
Filmen er venligst stillet til rådighed af
SF/Fox.
