Skriv en kommentar
Hvis der ikke var nok had i verden, så skal denne film nok ændre dette synspunkt. Her bliver den yderste venstrefløj gang på gang testet i deres tålmodighed og tolerance, imens det lægger øre til de mest foragtelige udtalelser fra den yderste højrefløj – men gider man overhovedet investerer i nogle af dem?
Luisa ( Mala Emde) er en 20 årig jura-student med en lys fremtid. Der har dog været mange racistiske optøjer i Tyskland, og Luisa er fast besluttet for at ændre dette. Derfor tilslutter hun sig kollektivet ”Antifa”, der er en politisk bevægelse imod den ekstreme højrefløj. Efter den første voldelige demonstration bliver Luisa for alvor konfronteret med konsekvenserne af hendes aktioner og hvor langt man yderligere vil gå for retfærdighed.
Der er mange fine aspekter i ”Und Morgen Die Welt” og konceptet med at undersøge en gruppe og deres motiver er en interessant idé. Dog snubler filmen over sine egne ben ved ikke helt at vide dens egen motivation – ellers karakterernes motivationer for dens sags skyld. Luisa er en passioneret, ung kvinde, men man kommer aldrig under huden på hendes motivation, og hvor den er kommet fra. Der skal alligevel meget til fra at smide kager på sine fjender til at ville yde vold imod dem.
Selvom filmen viser gode perspektiver omkring grupperinger, og hvordan en gruppe kan splittes, når alle ikke er på den samme side, så dykker filmen ikke yderligere ind i de individuelle karakterers motiver, og det gør, at man sidder tilbage med en følelse af ligegyldighed. For hvis man ikke engang må undersøge en gruppes dynamik og formål, hvad er så pointen?
Denne film var Tysklands Oscarkandidat ved dette års prisudgivning. Tyskland har ellers sat et højt niveau for deres film. Især deres fantastiske ”Systembryder” fra sidste år var en ubehagelig og voldsom oplevelse, som Hollywood måske ikke satte helt pris på – selvom dette ikke gør filmen mindre fremragende. Hollywood har muligvis tænkt det samme om denne film, hvor tiden måske er til historier om sammenhold og ikke kun had.
”Und Morgen Die Ganze Welt” bliver alt for kedelig at følge. Der mangler noget sympati med karaktererne, og den er svær at finde, når man ikke får fortalt karakterernes motiver eller baggrund. Det ender ud i en enorm frustration – både fra venstre og højrefløjen, hvor man som publikum ikke vil høre på nogle af dem. Selvom filmen budskab skulle være om sammenhold, forbliver dette blot irriterende og empatien for ”Antifa” er ingen steder at finde.
